Maersk Oil i kæmpe brasiliansk nedskrivning

En radikal kursændring i Brasilien betyder, at konglomeratets olieforretning er 9 milliarder mindre værd, end den var for bare tre år siden.
Foto: COLOURBOX
Foto: COLOURBOX
AF JOACHIM CLAUSHØJ BINDSLEV RITZAU FINANS

A.P. Møller - Mærsk må tirsdag sluge en stor nedskrivning i Brasilien, hvor koncernens oliefelter ikke længere lader til at være så meget
værd, som man havde regnet med.

Det koster en nedskrivning på 1,7 mia. dollar (9,3 mia. kr.) af olieaktiverne, som kommer til at skæmme gruppens regnskab for andet kvartal. Samtidig lægger Mærsk-datteren Maersk Oil sin strategi om i Brasilien, så det ikke længere er planen at jagte vækst eller operatørstatus i Brasilien, oplyser koncernen.

Forventningerne for 2014 fastholdes dog for A.P. Møller - Mærsk. Dels er det underliggende resultat upåvirket af nedskrivningen, og dels er
der fortsat udsigt til en stor fremgang i bundlinjeresultatet på grund af salget af en stor aktiepost i Dansk Supermarked.

Det er bare tre år siden, at Maersk Oil lagde 2,4 mio. dollar, godt 13 mia. kr., hos SK Energy for andele i tre brasilianske felter - Polvo, Wahoo og Itaipu. Polvo bliver nu solgt helt fra til den brasilianske operatør HRT, mens Maersk Oil vil afvente udviklingsplanerne i forhold til Wahoo og Itaipu. Alt i alt barberer Mærsk værdierne til 600 mio. dollar, noget af en bét eftersom de blev værdisat til det firedobbelte i 2011.

Smedegaard: Klart utilfredsstillende

Danskernes egen vurdering er dog allerede nu, at udviklingsplanerne for de to felter under alle omstændigheder bliver tyndere end tidligere ventet. Det skyldes ikke mindst, at resultaterne fra afgrænsningsboringer har skuffet, og at markedet har ændret sig.

”SK Energy investeringen blev foretaget på et tidspunkt, hvor udsigterne for olieindustrien og oliepriserne var mere positive, end de er i dag, og hvor vi havde vækstambitioner for vores brasilianske olieforretning," siger koncerntopchef Nils Smedegaard Andersen i en børsmeddelelse.

"Vi har nu tilpasset vores strategi til de forhold, der er i dag, men det er naturligvis klart utilfredsstillende, at olieforekomsterne i de erhvervede felter Itaipu og Wahoo efter afgrænsningsboring har vist sig at være i den lave ende af vores oprindelige forventninger".

 

Smedegaard siger, at det med strategiændringen bliver muligt at holde fokus på vækststrategien, som sigter mod en daglig produktion på 400.000 tønder i 2020 fra omkring 240.000 i dag. Hoveddrivkræfterne for at nå det mål er Johan Sverdrup-feltet i Norge og Chissonga i Angola. Tidligere har målene været hugget i sten, men det er senere blev opblødt efter forsinkelser.

Smedegaard bakker på olie-mål

Supply-skuffelse og korruptionsanklager

Oliebenet i konglomerat står ikke alene med en skuffelse over udviklingen i Brasilien. Også Maersk Supply Service har udtrykt ærgrelse over udviklingen, som slet ikke har stået mål med de forventninger, der har ligget i markedet.

"Brasilien har overrasket de fleste negativt med hensyn til udviklingen. Vi oplever meget den generelle trend med, at offshorearbejde og olieudvinding bliver mere og mere protektionistisk fra olielandenes side. Det er en udfordring for os blandt andet i Brasilien, i Vestafrika og mange steder i Fjernøsten og Australien," sagde Supply-CEO Carsten Plougmann Andersen tidligere i år til ShippingWatch.

I dag siger Carsten Plougmann til EnergiWatch, at skuffelsen over Brasilien er intakt, men at markedet fortsat er ekstremt vigtigt for Maersk Supply Service.

For at runde den brasilianske affære af, kan det som et kuriosum nævnes, at Mærsk i slutningen af maj blev anklaget for bestikkelse og korruption. Selskabet afviste pure beskyldningerne, men det har nok ikke øget den faldende gejst over for det brasilianske marked.

Mærsk anklages for brasiliansk bestikkelse

Maersk: Vi har alene betalt provision i Brasilien

Maersk-selskab: Brasilien har skuffet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også