Statoils omstridte brønd i Arktis var tør

Greenpeace glæder sig over, at Statoil ikke fandt olie i den såkaldte Apollo-brønd i det arktiske område, og som miljøorganisationen lykkedes med at standse i 90 timer.
Foto: Christian Florian / DMI
Foto: Christian Florian / DMI
OLE ANDERSEN, SHIPPINGWATCH

Statoils nordligste olieboring nogensinde i det arktiske område, den såkaldte Apollo-brønd, viste sig at være tør. Det glæder Greenpeace, der for nylig og i 90 timer lykkedes med at stoppe boreplanerne, da aktivister gik ombord på boreplatformen Transocean Spitsbergen.

”Det er en stor lettelse for klimaet og det arktiske miljø, at brønden viser sig at være tør. Dermed er det fredede naturreservat omkring Bjørneøen beskyttet lidt endnu. Men det er en stakket frist, for Statoil er allerede nu på vej mod nye boresteder i området,” siger Sune Scheller, projektleder i Greenpeace, i en meddelelse.

Statoil er på vej mod nye boresteder i området, og Greenpeace har indgivet en klage, som Norges myndigheder skal behandle, før boringerne kan gå i gang.

”Vi fortsætter med at bruge alle demokratiske midler til at standse de her olieboringer, hvor et olieudslip vil have katastrofale konsekvenser for klimaet og det sårbare arktiske miljø. Nu har Norges miljøminister Tine Sundtoft fået en ny mulighed for at vise, at hun bekymrer sig om miljøet ved at sætte en stopper for Statoils boringer,” siger Sune Scheller, der betegner Statoil som et af de mest aggressive olieselskaber i Arktis.

Q8 tjener stadig for lidt

Statoil får grønt lys til ny Arktis-boring

Statoil stopper retssag med 360 millioner

Statoil barberer op mod 1.400 stillinger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også