Smedegaard om olie-optur: Herligt

Det går bedre hos Maersk Oil, end analytikerne havde ventet. "Herligt at se," siger koncerndirektør Nils Smedegaard.
Foto: Mik Eskestad, Polfoto
Foto: Mik Eskestad, Polfoto
AF KASPER BRØNDGAARD ANDERSEN OG JOACHIM CLAUSHØJ BINDSLEV

Analytikerne havde ventet en tilbagegang i omsætningen hos Maersk Oil, men selskabet, der netop har fremlagt sit regnskab for 1. kvartal, kan i stedet fortælle om en omsætning, der er vokset fra 2.381 til 2.448 mio. dollar år til år.

Det er et pænt stykke over markedets forventning på 2.312 mio. dollar. Hovedårsagen er en stigning i olieproduktionen på 7 pct. fra 239.000 til 256.000 daglige tønder.

Tilmeld dig gratis nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Fremgangen skyldes især, at man henter mere olie i den britiske del af Nordsøen, hvor produktionsfartøjet Gryphon FPSO efter knas i løbet af 2013 igen kom i fulde omdrejninger.

Fremgangen viser sig dog ikke på bundlinjen, der lander på 346 mio. dollar ligesom samme periode sidste år. Det skyldes, at mens den højere produktion trækker selskabet frem, så trækker en lavere oliepris i den forkerte retning.

Smedegaard: Herligt at se

Maersk-CEO Nils Smedegaard Andersen er svært tilfreds med udviklingen i olieforretningen, som har beskrev som koncernens største udfordring for få måneder siden.

"Maersk Oil forsætter sin fremgang i produktionen på linje med udviklingen i fjerde kvartal sidste år. Vi skal i gang med nogle nedlukninger over sommeren, der gør, at produktion falder tilbage. Det er herligt at se, at det, organisationen bygger op, er de i stand til at levere på," siger Smedegaard på en telekonference i forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet.

Tilbagegang hos Maersk Drilling - som ventet

Du bruger ordet herligt, kan du uddybe, hvor olie-divisionen leverer?

"Organisationen har været igennem en arbejdsom periode, hvor tingene ikke er kommet af sig selv. Vi har blandt andet været ramt af forsinkelser i Nordsøen, og der er det rigtig positivt, at vi kan se, at vi begynder at levere på mange af de projekter, inden vi går i gang med vedligeholdelsesprogram. Så vi kan være fortrøstningsfulde," siger Nils Smedegaard til EnergiWatch.

For nogle måneder siden sagde du, at Maersk Oil var divisionen med de største udfordringer og investeringer, hvordan ser du på det nu, der er andre toner i dag?

"Jeg har ikke grundlæggende ændring mening i forhold til, at der ligger store udfordringer i Maersk Oil. Det er meget meget store projekter, vi har sat i gang og vi skal udvikle i forhold til næste år. Der er også betydelige udfordringer i forhold til størrelsen af investeringerne, også i forhold til organisationen, men jeg er sikker på, at det vil lykkes. Vi har en stærk balance, så vi kan sagtens finansiere projekterne," siger Nils Smedegaard.

Hele det blå konglomerat opjusterer sine forventninger til 2014 på baggrund af resultatet for første kvartal. Samlet forventer man at lande et resultat på 4 mia. dollar mod tidligere ca. 3,6 mia. dollar. Det skyldes især containerdivisionen Maersk Line.

Mærsk: Olie vores største udfordring

Kilde: Maersk Oil

Se hele regnskabet her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også