Maersk Oil: Vigtig milepæl i Nordirak

Maersk Oil kan nu fortælle, at satsningen i Kurdistan i det nordlige Irak er på rette spor. Glædeligt nyt, siger Esbern Hoch, Country Manager for Kurdistan i en kommentar til ShippingWatch:
”Maersk Oil er glade for, at Swara Tika-fundet fra 2011 nu officielt er erklæret kommercielt. Det er en positiv udvikling og en vigtig milepæl for vores forretning i den Kurdistan region i Irak," siger han.
Kommentaren kommer, efter at HKN Energy, som Maersk Oil ejer 30 pct. af, i et Dallas News annoncerede, at man planlægger at begynde produktion allerede sidst i maj fra to brønde, der til sammen vil give 25.000 tønder olie om dagen.
Men det er dog stadig på et tidligt stadie, og derfor er det svært at sige for meget om potentialet. Der er stadig usikkerheder, understeger Esbern Hoch.
"Et hovedelement i at gøre udvikling af feltet mulig er de betydelige resultater, som den regionale regering i Kurdistan(KRG) har lavet med at etablere infrastruktur og fremtidige mulighed for eksport af olie og gas. Det er meget arbejde forude, og vi ser frem til at fortsætte med efterforsknings- og udviklingsaktiviteter i regionen.”
Medie: Mærsk finder olie i Kurdistan
Relaterede artikler:
Maersk Drilling: Vi bliver ved med at investere
For abonnenter
Nordmænd finder sikkerhedsbrist hos Maersk Drilling
For abonnenter