Udsigt til ny jobfest i den britiske offshore-sektor

Der kommer gang i beskæftigelsen i den nordiske del af Nordsøen, forudser en ny analyse fra Bank of Scotland: Måske helt op til 39.000 nye stillinger ud over hvad der allerede er af job i olie- og energisektoren.
Foto: Pressefoto
Foto: Pressefoto
TOMAS KRISTIANSEN, SHIPPINGWATCH

Olie- og gassektoren i Storbritannien har brug for ikke mindre end 39.000 nye medarbejdere inden for de næste to år ifølge en analyse fra Bank of Scotland.

Det skriver en række medier, der understreger, at antallet af nye stillinger kommer oven i dem, der allerede er forventet tidligere.

Forudsigelsen bygger på en rundspørge til sektoren, som banken har foretaget.

Undersøgelsen viser, at 69 procent af virksomhederne er optimistiske, når det gælder udsigten til at skabe nye job i løbet af 2014. 38 procent af virksomhederne pegede på, at den største udfordring er at finde kvalificeret arbejdskraft.

Tidligere rapporter har peget på, at der var et fald i produktionen og investeringsniveauet.

CEO i Bank of Scotland, Stuart White, siger i forbindelse med undersøgelsen, at den peger på potentialet i sektoren.

"Da størstedelen af de britiske olie- og gasvirksomheder er i Aberdeen og mod nordøst, bør Skotland få fordel af de nye arbejdspladser, lige som at resten af Storbritannien nyder godt af ekspansionsplanerne."

Olieindustrien er blevet en kampplads for Skotland op til valget den 18. september om løsrivelsen fra UK.

Alfa Laval køber Frank Mohn for 13 mia NOK

Britisk oliearbejder dræbt i Brasilien

Libyen genåbner olieanlæg

Statoil udvandet i Angola

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også