Gasudslip vil true grønlandske boreplatforme

Det kan være forbundet med stor fare, at have en boreplatform opstillet i farvandet vest for Grønland. En gruppe forskere fra Geus har fundet indikationer på, at undergrunden i området indeholder gashydrat, og det kan medføre udslip af methan, som under uheldige omstændigheder kan give undersøiske jordskred til fare for de boreplatforme, der kan stå i området.
"Et udslip ville kunne medføre, at dele af havbunden kan skride ned i dybhavet. Det er ikke altid gået stille for sig og kan få store konsekvenser for installationer offshore," siger marinegeolog Naja Mikkelsen til Ingeniøren.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Konsekvensen af et jordskred i undergrunden vil ikke alene kunne være til fare for offshore-aktiviteterne i området, det vil også kunne være årsagen til at der kan opstå store tsunamier, der vil kunne skylle ind over landområder i hele Nordatlanten. Mens det er muligt at forudsige langsomme bevægelser i undergrunden, har forskerne svært ved at forudsige de pludselige forskydninger mellem de såkaldte shelfs, der kan være til stor fare.
Til Ingeniøren siger Naja Mikkelsen, at offshoreselskaber, der leder efter olie i de grønlandske områder med hydrater, bør være ekstra opmærksomme.
"Det betyder i hvert fald, at man i industrien skal være sikker på, at havbunden er stabil, før man bygger installationer nær kanten af shelfområderne, eksempelvis hvis der en dag kommer gang i olie- og gasprojekter i Grønland," siger hun.
Olieselskaber vil ikke bore ved Grønland i 2014
Norsk olie på vej frem - efter 13 års fald