Gaskamp: Italienere kræver 55 mia. kr. af Statoil

Statoil har taget massiv overpris for gas, som Italien er forpligtet til at købe, mener det italienske selskab Eni, der har indledt voldgiftssag.
Foto: Øyvind Hagen - Statoil
Foto: Øyvind Hagen - Statoil

En større strid til milliarder af kroner er undervejs mellem det italienske energiselskab Eni og norske Statoil.

Italienerne mener, at Statoil i de seneste år har taget en overpris på gas på 50 pct., som Eni via en gammel aftale har været forpligtet til at købe.

Eni varslede allerede en voldgiftssag mod Statoil i august, og processen er nu begyndt, skriver avisen Dagens Næringsliv i dag. Samtidig er det for første gang kommet frem, at Eni kræver en erstatning på ikke mindre end ti mia. dollar, eller hvad der svarer til 55 mia. danske kr..

Årsagen til at Statoils gaspris har ligget markant over markedsprisen, skyldes, at prisen er låst fast til olieprisen via en langsigtet aftale tilbage fra 1997. Men siden dengang har markedsprisen på gas udviklet sig langt svagere end olieprisen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Ifølge Dagens Næringsliv har både russiske Gazprom og algeriske Sonatrach sænket gasprisen i lignende diskussioner med Eni, mens Statoil foreløbig har afvist at give sig.

Den norske energikoncern vil heller ikke kommentere den konkrete aftale med Eni over for avisen, men siger dog:

"Generelt kan det siges, at en voldgiftsproces i denne sammenhæng ikke er andet end en neutral parts vurdering af, hvad der er de rigtige betingelser i forhold til de gældende markedsforhold," udtaler Statoil-talsmand Morten Eek til Dagens Næringsliv.

Samtidig møder Statoil nu kritik, fordi selskabet ikke har informeret markedet om milliardrisikoen, der er knyttet til voldgiftssagen.

"Statoil har en kultur for at være hemmeligsfulde, når det gælder gaskontrakterne. Det var pænt og klogt i forrige århundrede, men det er måske ikke så smart nu," udtaler gashandelsekspert Karen Sund fra konsulentbureauet Sund Energy.

Olieselskaber prøver lykken i Myanmar

Barentshavet nyt hotspot for olieindustrien

ABB holder snuden i sporet

Skifergas skal befrie Ukraine fra russisk spændetrøje

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også