Statoil idømt millionbøde

Det norske olieselskab Statoil er blevet idømt en bøde på ti mio. nkr. for en sag, der går tilbage til 2009. Her blev en lækage ved Statoils petroleumsfelt Veslefrikk i Nordsøen opdaget ved et rutinetjek af havbunden, hvor man fandt et ti meter dybt krater bare fire meter fra boringen.
I 2010 anmeldte både den internationale miljø-NGO Bellona Foundation samt den norske stat Statoil for lækager af giftige kemikalier fra lavvandede injektionsboringer i havbunden. Og det er altså i denne sag, at der nu er faldet dom, skriver Dagens Næringsliv.
"Vi tager stævningen til efterretning og vil bruge den tid, vi skal, for at afgøre, om vi vil anke afgørelsen," siger informationschef i Statoil, Ørjan Heradstveit til VG, skriver Dagens Næringsliv.
Da Bellona anmeldte Statoil i 2010 påpegede selskabet, at krateret ifølge Veritas ikke udgjorde nogen sikkerhedsrisiko. Det stoppede dog ikke den norske stat i også at anmelde selskabet og kritisere, at Statoil havde haft aktiviteter med stort forureningspotentiale uden at vurdere risikoen for udslip.
Statoils amerikanske flydemøller blæst omkuld
Relaterede artikler:
Rapport kritiserer Statoils rolle i terrorangreb
For abonnenter