BP regnede 25 milliarder kroner forkert

24,6 mia. norske kr.
Så store er budgetoverskridelserne for det britiske olieselskab BP's udbygning af det norske Valhall-oliefelt.
Det viser tal fra det norske Oliedirektorat, som har gennemgået økonomien i norske felter, der har fået udbygningstilladelser mellem 2006-2008, skriver Teknisk Ukebrev.
Norske olieindtægter styrtdykker
Ugebrevet skriver, at feltet blev godkendt til udbygning i 2007, så det kunne udvinde olie frem til 2050.
Omkostningerne for udbygningen, der bl.a. består af installation af nye procesplatforme og omfattende renovering af de eksisterende platformene, var beregnet til 25,2 mia. norske kr.
Men i fjor kom det frem, at projektet har oplevet gevaldige overskridelser: I maj lå projektet således 21,5 mia. kr over budgettet, og det er altså nu øget med yderligere 3,5 mia. kr., hvilket tilskrives øgede boreomkostninger.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Desuden er projektet også voldsomt forsinket - den planlagte opstart for feltet var oprindeligt i november 2012, men ifølge direktoratsrapporten blev det mere end to år forsinket.
Men trods tidsoverskridelserne kritiserer direktoratet netop BP for ikke at have brugt nok tid i den tidlige fase af projektet, da det kunne have imødegået nogle af problemerne og tilføjer desuden:
"Der findes også eksempler på, at der ikke er blevet taget hensyn til vigtig ny information, da dette ville have medført en ny start af forprojekteringen og dermed en forsinkelse i projektet. Der fremkommer også eksempler på, at et internt beslutningsprogram for tilstrækkelig modning af projekter mangler hos operatøren," lyder det bl.a. fra direktoratet, skriver ugebrevet.
Valhall kom i produktion i 1982.
Grøn optimisme og sort jobfest
Relaterede artikler:
Energispillere vil beholde banker i energimarkedet
For abonnenter