Maersk Drilling på vej med nye rigge næste år

A.P. Møller-Mærsk-selskabet venter formentlig med at afgive nye rigge-ordrer indtil 2014, siger topchef Claus V. Hemmingsen.
RITZAU FINANS

Det bliver formentlig i 2014, at Maersk Drilling lægger de næste ordrer på de borerigge og -skibe, der skal hjælpe Mærsk-datterselskabet frem mod sit mål om 1 mia. dollar i overskud i 2018.

Det fortæller Claus V. Hemmingsen, en del af topledelsen i A.P. Møller - Mærsk og administrerende direktør i Drilling-divisionen. I øjeblikket har divisionen 16 enheder i drift og syv nye på vej, men der skal mellem to og fire yderligere til på dosmerseddelen for at opfylde målet, mener han.

"Jeg vil tro, at vi i hvert fald inden udgangen af næste år har placeret et par ordrer mere. Der er flere diskussioner i gang i øjeblikket, og jeg er meget komfortabel med, at vi i løbet af næste år kommer til at bestille, og det kunne såmænd også godt være, at det kommer tidligere," siger Claus V. Hemmingsen til Ritzau Finans.

Ordrebogen giver Maersk Drilling rigeligt at lave med at modtage nye rigge frem til midten af 2015, men derefter er den tom.

Medie: Maersk Drilling tæt på britisk storkontrakt 

Men da det typisk tager 2 og et halvt år at få leveret de store og specialiserede rigge og skibe, der koster flere milliarder kroner stykket, kræver aftalerne også en høj grad af forberedelse og planlægning.

Ud over forhandlinger med værfterne i Sydkorea og Singapore, fører Maersk Drilling også dialog til den anden side med kunderne, de store olieselskaber.

"Vi er i dialog med indtil flere olieselskaber for at finde nogen jobs, hvor vi kan få kontrakten, og derefter bestiller vi riggen. Både så den teknologisk er lige præcis den, vi skal bruge til oliefeltet, men også for at have sikkerhed for, at den er beskæftiget fra første dag," forklarer Claus V. Hemmingsen, og uddyber:

"Vi sørger for at hele tiden være på forkant med både værfter og udstyrsleverandører, så vi har de indkøbsmuligheder, der skal til, for at vi kan agere relativt hurtigt."

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Selv om borebranchen i de senere år har været ekstremt givtig og præget af olieselskaber, der er desperate efter at sikre kontrakter med riggeoperatører som Maersk Drilling, mener Claus V. Hemmingsen ikke, at der er kommet et for stort pres på værftskapaciteten til nye rigge.

"Vi er ikke som sådan presset i vores bestillinger fra værftskapacitet. Vi har sørget for, at der er plads til, at vi kan få ordrer ind, det er en del af vores samarbejde med værfterne," siger Drilling-direktøren.

Der er lidt større flaskehalse i bestillingen af det avancerede udstyr, der skal installeres på riggene, fortæller han, men endnu ikke noget, der forhindrer Drilling i at bestille rigge til levering i 2016 og 2017.

Norske olieselskaber spår rekordstore investeringer 

I øjeblikket består ordrebogen af rigge hos værfter i Singapore og Sydkorea, henholdsvis Keppel Fels og Samsung Heavy Industries. Det vil også i de kommende år være i de to lande, at Drilling lægger sine ordrer, trods at Kina er ved at opruste på værftssiden.

"Intet ondt sagt om Kina, men vi ligger i den absolut højeste ende af det, der bliver bygget teknologisk og kvalitetsmæssigt, og vi har brug for en track record hos dem, vi bygger hos. Vi skal være sikre på, at teknologien og kvaliteten er i orden, og der føler vi os bedre tilpas med nogen vi kender og har brugt før," siger Claus V. Hemmingsen.

Maersk Drilling holder dog øje med udviklingen i Kina, og har ingeniører på besøg på værfterne, men i øjeblikket er selskabet fuldt ud tilfreds med de vilkår, der tilbydes fra Singapore og Sydkorea.

/ritzau/FINANS

Norsk bore-konkurrent venter boomende dybvandsmarked 

Nye rigge giver skvulp hos Maersk Drilling 

Maersk henter ny drilling-kontrakt på 780 mio. kr. 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også