Norsk bore-konkurrent venter boomende dybvandsmarked

Norske Seadrill er sikker på, at væksten vil komme i den dybsvandsforretning, som selskabet har satset stort på.
RITZAU FINANS

Norske Seadrill, der konkurrerer med A.P. Møller - Mærsks boredivision, Maersk Drilling, tror fuldt og fast på sin strategi om at fokusere på dybvandsmarkedet.

Det er den samme strategi, som Maersk Drilling følger.

Seadrill frasolgte hele sin flåde af gamle rigge for at bestille en stime moderne dybvandsrigge, blandt andet fire nye dybvandsrigge for samlet 14 mia. nkr., der blev bestilt i juni.

"Vi tror på, at produktionsvæksten i olieindustrien vil komme fra dybvandssegmentet, som er ganske nyt. Det er det, vi positionerer vores flåde imod," siger finansdirektør hos Seadrill, Rune Magnus Lundetræ, på en selskabspræsentation ifølge e24.no.

Nye rigge giver skvulp hos Maersk Drilling 

Han fortæller, at baggrunden for de nye bestillinger var, at man ser langt færre bestillinger på nye rigge end normalt i markedet, hvilket bør sikre solid efterspørgsel.

"Vores konkurrenter er forsigtige med at bestille nye rigge, og vi så, at bestillingerne lå væsentligt under de 20 om året, det er normen. Vi ser samtidig, at projekter, der ikke var der ved bestillingstidspunktet, dukker op, når vi nærmer os levering. Så kan vi tage en præmie," siger Lundetræ.

Han venter, at markedet for olieefterforskning, E&P-investeringerne fra olieselskabernes side, vil være faldt omkring 600 mia. dollar i året, mens der vil være markant vækst i dybvandsmarkedet.

Specielt venter Seadrill markant vækst i Vestafrika, Brasilien og Den Mexicanske Golf. Maersk Drillings nybestillinger af dybvandsboreskibe er på kontrakt til netop Vestafrika og den Mexicanske Golf, når de bliver leveret over de kommende år.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også