Syrien-situation og lagerstatus holder oliepris oppe
Olieprisen er styrket efter torsdagens lagerrapport fra det amerikanske energiministerium, men Syrien-spørgsmålet spøger fortsat.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 115,25 dollar mod en pris på 114,70 dollar torsdag ved 17-tiden. En tønde af den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate, koster samtidig 108,35 dollar, hvor en tønde torsdag eftermiddag kostede 107,65 dollar.
Lageropgørelsen viser, at de amerikanske lagre af råolie faldt 1,8 mio. tønder i sidste uge. Ifølge Bloomberg News var der ventet et fald på 2,0 mio. tønder. Samtidig steg kapacitetsudnyttelsen på raffinaderierne med 0,5 pct.point til 91,7 pct. Her have analytikerne ventet et fald på 0,5 pct.point.
"Lagerbeholdningerne fortsætte med at falde, hvilket gavner markedet. Samtidig venter markedet på den fulde påvirkning af situationen i Syrien," siger råvarehandler Adam Wise fra Manulife Asset Management i Boston til Bloomberg News.