SBM Offshore i nedgang i 1. halvår 2013

Hollandske SBM Offshore, der leaser boreplatforme til energisektoren, måtte sande et stort fald i det halvårlige resultat for 2013, men har gjort gode driftsmæssige fremskridt, mener selskabet.
AF KATRINE GRØNVALD RAUN, SHIPPINGWATCH

Første halvår af 2013 betød tilbagegang for hollandske SBM, som fik et nettooverskud på 16 mio. USD. Noget af en nedgang sammenlignet med 1. halvår af 2012, hvor resultatet lå på 158 mio. USD, fremgår det af halvårsregnskabet. Det hindrer dog ikke selskabet i at være tilfreds med præstationen, understreger CEO Bruno Chabas i en meddelelse:

"Jeg er stærkt opmuntret af de fremskridt, vi har gjort i første halvår," siger han.

Tilfredsheden bunder bl.a. i en stigning i omsætningen på 35 pct. til over 2,2 mia. USD fra 1,6 mia. USD i samme periode året forinden. Samtidig har virksomheden sikret sig flere store kontrakter og dermed et rekordniveau for ordrebeholdningen. Den ligger nu på 22,4 mia. USD.

Flere mindre virksomheder skal ind i offshoresektoren 

SBM, der bygger, driver og leaser platforme, rigge og de store FPSOere ud til energiselskaberne, underskrev i marts en aftale med brasilianske Petrobras om to FPSO'ere, som det hollandske selskab skal bygge, eje og drive for Petrobras på en 20-årig lejekontrakt. Det er den største kontrakt, som SBM nogensinde har indgået, og skibene er samtidig de største, det børsnoterede hollandske selskab hidtil har bygget.

Derudover har SBM Offshore fået bilagt en strid med canadiske Talisman Energy. Operatøren på Yme-platformen i Nordsøen måtte lukke produktionen og tage en nedskrivning på 497 mio. dollar i tredje kvartal 2012. Et beløb, som selskabet inden da længe forsøgte at hente ind fra SBM Offshore. I første halvår indvilligede selskabet i at betale 470 mio. USD i kompensation.

A2Sea: Vi sælger os på viden og erfaring 

"Vores ledelsesteam kan nu koncentrere sig om at drive virksomheden og komme videre med vores strategiske transformation. Vores fokus på FPSO'er er kernen i dette og udsigterne giver mig tillid til vores præstation for resten af året," siger CEO Bruno Chabas.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også