Flere mindre virksomheder skal ind i offshoresektoren

Flere danske virksomheder skal have del i væksten i offshore-området. Et nyt projekt fra Offshoreenergy.dk skal derfor hjælpe 75 mindre virksomheder ind i offshoresektoren.
Foto: Ole Jørgen Bratland/Equinor
Foto: Ole Jørgen Bratland/Equinor
JAKOB VESTERAGER, SHIPPINGWATCH

75 såkaldte mikrovirksomheder får nu mulighed for at få en hjælpende hånd til at få del i offshore-sektoren. Et nyt erhvervsfremmeprojekt med det nationale videnscenter og innovationsnetværk for offshore-sektoren, Offshoreenergy.dk, i spidsen skal hjælpe små virksomheder ind i sektoren. Det skriver Offshoreenergy.dk i en pressemeddelelse.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

"Efterspørgslen efter alt fra rådgivningsvirksomheder til produktionsvirksomheder er stor i offshoreindustrien, og mange ville på få år kunne skabe en betydelig indtjening – hvis de blot ville satse på offshoreindustrien. Desværre oplever vi ofte, at virksomhederne tøver eller har svært ved at få fodfæste, fordi offshoreindustrien er en reguleret industri med høje kvalitets- og effektivitetskrav samt krav om certificering", siger projektchef i Offshoreenergy.dk, Marianne Thorlund Tølbøll.

Erhvervsfremmeprojektet har titlen "Mikrovirksomheder i offshoresektoren". En mikrovirksomhed er defineret som en virksomhed med under ti ansatte og en omsætning på under 15 mio. kr. årligt. Folkene bagt projektet skønner, at der findes omkring 7.000 sådanne virksomheder i Danmark, hvoraf 350 er relevante for offshoreindustrien. Omkring 100 af disse virksomheder ligger i Esbjerg, men Offshoreenergy.dk understreger, at virksomheder i hele landet kan være med.

De er derude

Organisationen er med støtte fra Esbjerg Kommunes pulje til vækstfremme gået sammen med Erhvervsakademi SydVest og Esbjerg Erhvervsudvikling. Målet er at hjælpe de små virksomheder til at blive en del af det vækstmarked, som offshore-sektoren udgør.

Japanere opkøber belgiske Vestas-møller 

"Vi ved, virksomhederne er derude. Og vi ved, mange af dem er rigtig dygtige inden for deres felt. Vi har gennem samtaler med udvalgte virksomhedsledere afdækket en række faktorer, som medvirker til, at virksomhederne tøver, og nu giver vi virksomhederne det sidste lift på vejen, så de får hjælp til at nedbryde de barrierer", siger Marianne Thorlund Tølbøll.

Opkvalificering

De 75 virksomheder, der kommer til at deltage i projektet, vil blive tilbudt opkvalificeringsforløb baseret på analyser af virksomhedernes styrker og svagheder. Det er gratis at deltage, og virksomhederne får også mulighed for at blive del af et netværk for mikrovirksomheder.

Vattenfall investerer yderligere i Vestas-offshoreprojekt 

"Mange af disse små virksomheder har ikke tradition for at kontakte uddannelsesinstitutionerne, når de møder barrierer i offshoresektoren. Det er ærgerligt, for på uddannelsesinstitutionerne kan man ofte få den viden, sparring og fremfor alt den uddannelse til medarbejderne, der gør det muligt at overvinde barriererne. Med det nye projekt kan vi synliggøre vores kompetencer og understrege muligheden for at hjælpe virksomhederne, derfor er der mange positive perspektiver i dette projekt, siger Henrik Larsen, rektor for Erhvervsakademi SydVest.

Virksomheder, der har interesse i at deltage, kan henvende sig til Offshoreenergy.dk, inden projektet går i gang i august.

Cameron: Håber Siemens fortsætter vind-investeringerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også