Agurkehistorier kan ryste olieprisen

Sommeren er også over oliemarkedet, og det betyder, at mindre nyheder kan få større effekt på olieprisen end normalt.
Foto: LARS KRABBE
Foto: LARS KRABBE

Selv om det er sommer, og alle valfarter på stranden, er energibørserne ikke lukkede.

Til gengæld betyder det, at yngre tradere får lov at sidde på pinden, mens de erfarne nyder solen - og det kan give udsving i olieprisen.

Det fortæller Michael Poulsen, oil risk manager i Global Risk Management, som lever af at hjælpe kunder med at sikre sig mod udsving i olieprisen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Ifølge ham reagerer de grønne tradere nemlig på nyheder, som de erfarne i markedet normalt ikke vil tilskrive så stor værdi:

"De mindre modnede reagerer lidt hurtigere på nyheder end de mere erfarne, som er på ferie. Samtidig er de rammer, som de er blevet tildelt at handle indenfor, også mindre, og derfor er likviditeten også en spids lavere end normalt, og det kan godt give lidt ekstra svingninger på nogle nyheder, som man normalt ikke vil tillægge så stor værdi," siger Michael Poulsen.

Samtidig fortæller han, at selve manglen på nyheden - agurketiden - i sig selv kan have en effekt:

"Hvis der ikke er andet, så fokuserer man måske ekstra meget på det, der er, og tillægger det måske ekstra meget værdi. Det gælder f.eks. de makroøkonomiske nøgletal fra USA omkring arbejdsløshed og omsætningen på ejendomsmarkedet, som godt kunne give prisen lidt ekstra gas - både op og ned - i forhold til normalt." 

Global Risk Management ser dog ikke de seneste ugers uroligheder i Egypten som en agurkehistorie. Tværtimod er uroen - sammen med spændinger i Libyen - "noget, men skal holde øje med", siger Michael Poulsen. Han forventer, at olieprisen, der pt. ligger på omkring 107 dollar for en tønde Brent-olie, kan stige med omkring fem dollar frem til slutningen af august eller midten af september.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også