Statoil ser først olie fra Sverdrup i slut-2018

Tidligere har prognosen fra Statoil og Maersk Oil været, at Sverdrup-feltet ville producere i 2018 - nu hedder det fjerde kvartal samme år.
Foto: Øyvind Nesvåg/Statoil
Foto: Øyvind Nesvåg/Statoil
/ritzau/FINANS

Det bliver i slutningen af 2018, at olien begynder at pible frem fra det store Johan Sverdrup-felt ud for Norges kyst, hvor blandt andet A.P. Møller - Mærsks olieselskab, Maersk Oil, har en andel.

Det er i hvert fald vurderingen hos Statoil, der er fungerende operatør på feltet, skriver det norske nyhedsbureau TDN Finans.

Tidligere har prognosen for første olie alene været "i 2018" fra både Statoil, Maersk Oil og den anden store partner i feltet, Lundin Petroleum.

Norsk olieselskab gør ”svært bra” fund 

Statoil fastholder desuden de tidligere planer om at indlevere en konceptplan for feltet i fjerde kvartal af 2013 og følge den op med en endelig feltudviklingsplan i 2014, skriver TDN.

Partnernes seneste estimat for Johan Sverdrup lyder på mellem 1,7 og 3,3 mia. tønder olieækvivalenter, mens det norske oliedirektorat i januar vurderede feltet til at have mellem 1,26 og 2,52 mia. tønder. Næste opdatering ventes i
forbindelse med konceptplanen i år.

Johan Sverdrup består af tre licenser: PL 501, PL 502 og PL265. Maersk Oil har en ejerandel på 20 pct. af førstnævnte, mens resten er fordelt mellem Statoil, Lundin, Petoro og Det norske oljeselskap.

Lundin Petroleum i svag tilbagegang 

Maersk Oil har senest meldt en forventning om en produktionsandel på omkring 50.000 tønder per dag, når feltet kommer op at køre.

Norske olieinvesteringer i 2013 slår alle rekorder 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også