Undersøgelse af Nord Stream styrker sabotage-mistanke i Sverige

Det svenske sikkerhedspoliti er blevet styrket i sin mistanke om grov sabotage på Nord Stream 1 og 2.
Foto: HANDOUT/AFP / DANISH DEFENCE
Foto: HANDOUT/AFP / DANISH DEFENCE
AF RITZAU

Det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, er efter sin undersøgelse af lækagerne fra Nord Stream-rørledningerne blevet bestyrket i sin mistanke om sabotage.

Det oplyser Säpo i en pressemeddelelse.

”Säpo kan efter en gerningsstedsundersøgelse konstatere, at der har været detonationer ved Nord Stream 1 og 2 i den svenske økonomiske zone, som har medført omfattende skader på gasledningerne,” skriver sikkerhedstjenesten.

”Gerningsstedsundersøgelsen har styrket mistanken om grov sabotage.”

Undersøgelsen er blevet udført i weekenden og er nu afsluttet. Derefter har de svenske myndigheder ophævet afspærringen af området.

Efter undersøgelsen på selve gerningsstedet skal en række prøver analyseres og undersøges yderligere.

I forbindelse med undersøgelsen af gerningsstedet har de svenske myndigheder foretaget beslaglæggelser. Det nævnes ikke i meddelelsen fra Säpo, hvad der er blevet beslaglagt.

”Sikkerhedspolitiet vurderer det, der er sket i Østersøen som meget alvorligt,” skriver Säpo videre.

”Sikkerhedspolitiet følger udviklingen nøje og træffer de nødvendige foranstaltninger ud fra myndighedens opgave med at beskytte Sverige og Sveriges sikkerhed.”

Når de svenske myndigheder taler om svensk økonomisk zone, er der ikke tale om det samme som svensk territorium, men et område, hvor Sverige har en række rettigheder til råstoffer, og hvor det er svenske miljøregler, der gælder.

Ifølge anklagemyndigheden har Sverige været i sin gode ret til at afspærre området og gennemføre undersøgelsen.

”Inden for den økonomiske zone kan den såkaldte kyststat midlertidigt begrænse de rettigheder, der findes i det internationale hav gennem eksempelvis beskyttelseszoner,” skriver anklagemyndigheden.

”Der har været tale om en afspærring af et meget begrænset område både i tid og til overfladen.”

”Ifølge Havretskonventionen skal rimelighed og alle relevante forhold tages i betragtning, når interesser står i modsætning til hinanden i den økonomiske zone.”

Selskab bag utæt gasrørledning vil undersøge skadernes omfang

Sverige giver områder ved gaslæk status af gerningssted

Ineos skærper sikkerheden i Nordsøen

Ødelagt Nord Stream 2-rørledning lækker fortsat gas

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også