Trykket i Nord Stream 2 sænkes: Kan mindske sikkerhedsrisiko

Nord Stream 2 består af to rør, hvoraf det ene er ødelagt. Russisk selskab leder gas ud af det andet rør.
Foto: PLANET LABS PBC/VIA REUTERS / X80001
Foto: PLANET LABS PBC/VIA REUTERS / X80001
AF RITZAU

Det russiske selskab Gazprom leder gas ud af et intakt rør i rørledningen Nord Stream 2, så trykket sænkes.

Det skriver Energistyrelsen på Twitter.

Styrelsen har fået beskeden fra selskabet Nord Stream 2 AG, der driver rørledningen, og som det russiske gasselskab Gazprom ejer størstedelen af aktierne i.

Gassen, der ledes ud af rørledningen, bliver i stedet brugt i gasnettet i Sankt Petersborg-området, oplyser styrelsen.

I sidste uge blev der konstateret flere brud på gasrørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2. Rørledningerne består hver især af to rør, og der er skader på alle undtagen ét.

Det er Nord Stream 2 B-røret, og det er her, der trækkes gas ud fra.

Ifølge Energistyrelsen er det en god idé at sænke trykket, så længe operatøren vurderer, at røret kan forblive stabilt, selv om trykket daler.

Det kan nemlig udgøre en sikkerhedsrisiko at have naturgas liggende under meget stort pres.

Til gengæld kan man heller ikke blot fjerne alt gas fra rørledningen, fordi gassen ifølge Energistyrelsen er med til at stabilisere den.

Rørledningen strækker sig fra Ust-Luga i Rusland til Lubmin i Tyskland. Den ligger på 70-90 meters dybde i Østersøen.

Selskab bag utæt gasrørledning vil undersøge skadernes omfang

Ødelagt Nord Stream 2-rørledning lækker fortsat gas

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også