Prisen på gas har kun en retning for tiden, og intet tyder på, at det bliver billigere foreløbigt. I midten af juni sænkede den russiske gasgigant Gazprom sine leverancer gennem Nord Stream 1 med 60 pct. – fra 167 millioner kubikmeter om dagen til 67 millioner.

Det har presset den høje pris endnu mere. I 2020 lå den gennemsnitlige gaspris på 73,10 kr. per megawatt-time. I dag ligger den på 1.500 kr. pr. megawatt-time.

Kriseniveauet hævet

De høje gaspriser skyldes, at der er mindre gas på markedet. Samtidig skaber det usikkerheder om forsyningssikkerheden af gas. Det har fået Energistyrelsen, som har ansvaret for at følge forsyningssituationen i Danmark, til at udsende en såkaldt early-warning.

En early-warning er første af tre kriseniveauer i EU. Det betyder ifølge Energistyrelsen, at der kan opstå en situation, hvor forsyningen af gas er betydeligt forringet. Det er samtidig en besked til en række virksomheder, der står på en såkaldt ikke-beskyttet-liste om, at de skal forberede sig på, at gashanerne til deres produktioner drejes om i tilfælde af en forsyningskrise.

De to næste skridt i kriseniveauerne er alert og emergency. Alert er erklæret i Tyskland i kølvandet på Gazproms manglende leverancer i juni. Alert er en tilspidsning af early-warning, mens emergency erklæres, hvis der er decideret mangel på gas, og så træder de almindelige markedskræfter ud af spil.

Højt bliver højere

Der er ingen tvivl om, at priserne kan mærkes i de danske virksomheder. Samtidig har Dansk Industri en forventning om, at priserne skal stige meget mere.

”Forsyningssikkerheden af gas er truet, for at sige det lige ud. Det europæiske gasmarked er presset, og prisen er steget. Alt tyder på, at priserne vil stige endnu mere. Op mod 250 euro (omkring 1.800 kroner, red.) pr. megawatttime,” siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Mens gaspriserne ser ud til at fortsætte uden et loft, bliver det kun mere lukrativt for virksomhederne at finde alternative energikilder. Både på langt sigt, men også nu og her i tilfælde af manglende gas.

Ifølge Troels Ranis er det »sandsynligt«, at gassen bliver afbrudt for nogle virksomheder, og at nødplanerne dermed træder i kraft.

”Derfor er det afgørende, at virksomhederne får styr på alternative forsyninger, så de kan fortsætte produktionen,” siger han og tilføjer, at situationen, trods dens alvor, stadig er stabil i Danmark.

”I Danmark er vi heldigvis godt rustet. Gaslagrene er 70 pct. fyldte, og vi bruger en høj andel på biogas,” fortæller Troels Ranis.

Den sidste olie

Royal Unibrew er en af de virksomheder, som optræder på listen over ikke-beskyttede virksomheder, og som dermed risikerer at få lukket gassen indenfor 72 timer i tilfælde af en emergency-erklæring. De optræder på listen, fordi de bruger mere end 2,3 mio. kubikmeter gas om året. Helt præcist bruger de 4 mio. kubikmeter på bryggeriet i Faxe.

”Hvis der sker en afbrydelse, kan vi køre over på oliekedler. Det har vi erfaring med, for det gør vi hvert år i en kort periode, når gaskedlerne skal vedligeholdes. Det kan i teorien ske i løbet af nogle timer,” siger Jens Erik Klemmensen, produktionschef i Royal Unibrew, og understreger, at de kun ser det som en midlertidig løsning.

Ifølge Dansk Industri kan langt de fleste virksomheder på den omtalte liste fortsætte produktionen, hvis gassen bliver lukket.

”Nødplanerne for de enkelte virksomheder kender kun virksomheden, men det er vores indtryk, at langt de fleste af virksomhederne på listen har planer, så de kan opretholde produktionen i tilfældet af, at gassen bliver lukket. Men det er ikke nødvendigvis alle,” siger Troels Ranis.

Der er dog generelt enighed om, at olien udelukkende skal bruges som en nødløsning.

”En midlertidig løsning er blandt andet at udskifte gassen med olie. Det er kun midlertidigt, for det vigtigste for alle handler stadig om den grønne omstilling. Så olie er en nødløsning,” fortæller Troels Ranis.

Poul Alberg Østergaard, professor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet, mener kun, at olien bør være en løsning, hvis virksomhederne i forvejen har udstyret.

”Jeg vil ikke reklamere for, at man laver store investeringer i kedler, der kan drives på olie. Det kan være en løsning på kort sigt, men det er jo en energiform, vi er i gang med at udfase,” siger han.

En krone sparet

Selv om det kun er de 50 virksomheder, der optræder på Energistyrelsens liste over ikke-beskyttede virksomheder, som risikerer at miste gassen, så er det alle virksomheder, der kan have gavn af at slippe af med gassen. Det vil samtidig reducere det samlede gasforbrug i Danmark, så der er mere til dem, der kun kan bruge den energiform.

Ifølge Poul Alberg Østergaard er det nemlig ikke alle virksomheder, der har muligheden for at skifte gassen ud med strøm. Grundlæggende bruger de danske virksomheder energi på tre forskellige måder.

”Energien anvendes dels til produktion ved lave temperaturer, ved høje temperaturer og som mekanisk kraft. Alt efter, hvordan man bruger energien, har man forskellige muligheder for at komme væk fra naturgassen,” siger han.

Det er særligt virksomheder, der har brug for varme ved forholdsvis lave temperaturer, der med fordel kan bruge fjernvarme eller strøm frem for gas.

”Der er nogle virksomheder, der bruger naturgas i produktioner ved under 80-100 grader celsius. De kan med fordel anvende varmepumper og derved koble sig til elnettet og elektrificere produktionen. For højere temperaturer op til et par hundrede grader, findes der elkedler, der kan levere procesdamp. Det vil betyde, at de kommer til at bruge vedvarende energi, når samfundet producerer det,” siger han.

Elektrificering er netop noget, de er i gang med hos Royal Unibrew for at komme væk fra gassen og indfri målet om at blive CO2-neutrale.

”Lige nu er vi ved at omlægge hele vores energiforbrug for at blive CO2-neutrale ved udgangen af 2025. Forsyningskrisen understreger jo bare, at vi bliver nødt til at gøre noget andet,” siger Jens Erik Klemmensen og uddyber:

”I år forventer vi at sætte en varmepumpe op, hvor vi trækker noget af overskudsvarmen tilbage i produktionen. Det kommer til at reducere vores gasforbrug med 30 pct. Derudover er vi i gang med at bygge et solcelleanlæg på 13 hektar ved bryggeriet i Faxe. Når den er i fuld drift, producerer den op til 13 megawatt i timen.”

Det er samtidig Dansk Industris indtryk, at mange virksomheder er klar til at gå over til strømmen.

”Virksomhederne skal forsøge at elektrificere så meget af deres produktion som muligt. Op mod 70 pct. af virksomhederne har i en undersøgelse svaret, at de kan gennemføre elektrificeringer inden for et år,” fortæller Troels Ranis.

Fjern gasvarmen

Udover at skifte naturgassen ud med strøm ved produktioner ved lave temperaturer, så kan den også erstattes, hvis man bruger den til opvarmning.

”Vi skal helt væk fra gas til opvarmning. Det er unødvendigt at anvende gassen til det formål. Der skal man over på fjernvarmenettet eller have en varmepumpe,” siger Julie Bangsgaard Abrahams, projektmedarbejder i Rådet for Grøn Omstilling.

”Det kan være, at der er overskudsvarme fra produktionen, som man selv kan bruge til opvarmning af virksomheden. Der har tidligere været rigide regler, som gjorde det umuligt at udnytte, men de er fjernet nu. Der er samtidig en erhvervspulje, som virksomhederne kan søge midler fra til energieffektivisering. Den er også blevet mindre bureaukratisk at søge,” tilføjer hun.

Uanset hvordan man bruger energien, er det første skridt altid at se, om man kan bruge mindre af den. Det er som regel de billigste løsninger, som også kan iværksættes relativt hurtigt.

”At spare burde være det første skridt, man tager. Det er lettest, hurtigt og billigst. Jeg antager også, at man i energiintense virksomheder allerede har sparet på processerne. Men der er sikkert mange virksomheder, store som små, der kan spare forskellige steder,” fortæller Poul Alberg Østergaard.

Netop at spare på ressourcerne Royal Unibrew haft fokus på de seneste mange år.

”Vi arbejder hele tiden med energiforbedringer, fordi det giver god mening at reducere. Siden år 2000 har vi reduceret varmeforbruget med 66 pct. og elforbruget med 40 pct. pr produceret enhed.,” siger Jens Erik Klemmensen.

Nødvendighedens forbrug

Virksomheder, der bruger naturgassen til produktioner under høje temperaturer, har ikke samme mulighed for at skifte til el. Det kan eksempelvis være sten, der skal smeltes til rockwool.

”De temperaturer kan man ikke altid klare med fjernvarme eller el,” siger Poul Alberg Østergaard og anerkender, at det kan være modsætningsfyldt, fordi det typisk er disse virksomheder, der kan spare mest gas.

Royal Unibrew har netop det problem. Deres produktion kræver temperaturer på 140 grader celsius, som ikke kan klares med el.

”Udfordringen er, at det kun er gassen, der kan komme op på de helt høje temperaturer. Der er vi med i et projekt, der hedder Super Heat, hvor man undersøger anvendelse af varmepumper til de høje produktionstemperaturer. Det bliver en måde at fjerne gassen og i stedet bruge el,” håber Jens Erik Klemmensen.

Poul Alberg Østergaard mener, at vi burde kigge på, hvordan vi bruger biogassen i Danmark. Biogas udgør 25 pct. af det danske gasforbrug, men det bliver ikke nødvendigvis brugt hensigtsmæssigt.

”Vi burde nok overveje, om vi i dag bruger biogassen på den bedste måde. I dag bruges den blandt andet i små kraftvarmeværker, men man kunne med fordel blandt andet øremærke biogassen til de virksomheder, der har brug for høje temperaturer i produktioner,” siger han.

Dertil kommer, at samfundet lynhurtigt skal producere mere vedvarende energi.

”Det er ikke noget, vi kan løse på kort sigt. Bare fordi der lukkes for naturgassen, er der ikke mere vindenergi af den grund. Men samfundet skal opstille mest mulig vedvarende energi hurtigst muligt. Der ser vi også, at politikerne gør det lettere at opstille vindmøller og solceller på land,” siger han.

Ørsted-koncerndirektør køber aktier for 143.289 kr.

Cement, biomasse og affald skal kæmpe om CO2-fangst

Vestforbrænding er blevet prækvalificeret til CCUS-udbud