EnergiWatch

Brancheorganisation ser momentum for "overset" gas

I lyset af et europæisk ønske om at blive russisk energiafhængighed kvit, kan LPG spille en stor rolle, lyder det fra Drivkraft Danmark.

Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark. | Foto: PRDrivkraftDanmark

Gasleverandørerne kan i disse tider mærke, at der er kommet et stort fokus på at sikre sig energiforsyningen. Særligt en usikker fremtid for naturgasforsyning har gjort interessen for alternativer som LPG betydeligt større.

”Efterspørgslen er for flere virksomheder steget med omkring 200 pct., og branchen forventer, at denne udvikling vil fortsætte, i takt med, at flere ønsker at blive uafhængig af den russiske gas, udtaler Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark.

Brancheorganisationen har medlemmer, der blandt andet står for at levere LPG, der kan fungere som et alternativ til naturgassen. Den flydende LPG er et restprodukt af produktionen af benzin og diesel.

I de kommende år er planen, at LPG skal erstattes af mere grøn gas i form af RLG (Renewable Liquified Gas), der produceres af en række vedvarende energikilder.

”Det er helt forståeligt, at mange kunder har fået øjnene op for LPG, som ellers har været betragtet som lidt af et nicheprodukt. For det første er LPG på den korte bane en god erstatning for den gas, virksomhederne tidligere har brugt, og kan dermed sikre den helt nødvendige stabile forsyning. Men LPG er også en langsigtet løsning, da den fossile LPG i de kommende år vil blive erstattet med klimavenlige alternativer. Et godt eksempel er flydende gas, der produceres som restprodukt fra produktionen af det grønne flybrændstof, som vi får så stort brug for i fremtiden,” siger Jacob Stahl Otte.

Dansk duo skal lave flydende grøn gas fra PTX-restprodukt

Gasleverandør undrer sig over manglende alternativ til gasledning til Lolland-Falster


Mere fra EnergiWatch

RWE fordoblede omsætningen i første halvår

Den tyske energikæmpe fik holdt fast i de gode takter gennem årets første to kvartaler og opjusterer for året. Stop for russisk kulimport kommer dog til at give milliardtab, lyder det i regnskabet.

Olieprisen på vej mod bedste uge i fire måneder

Torsdag løftede Det Internationale Energiagentur, IEA, sin forventning til den globale efterspørgsel efter olie. Det venter nu et globalt forbrug på 2,1 mio. tønder per dag - 380.000 tønder mere end tidligere.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs