IEA ser Kina tage toppen af stigende olieefterspørgsel

Energiagenturet forventer en reduktion i forbruget på 925.000 tønder fra Kina i april, efter at landet har oplevet nye nedlukninger pga. corona-virus.
Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
AF MARKETWIRE

Det Internationale Energiagentur, IEA, skærer i forventningerne til den globale olieefterspørgsel, efter at nye coronarelaterede nedlukninger i Kina har sænket forbruget.

Det tager toppen af den stigning, der har været ventet, skriver Bloomberg News.

Sammen med frigivelsen af strategiske oliereserver betyder det nu, at IEA overordnet forudser balance på det globale marked for året som helhed.

"Vi ser nu, at økonomer fortsat nedjusterer forventningerne til verdensøkonomien, og det har åbenlyst en betydning for efterspørgslen efter olie," siger Toril Bosoni, divisionschef hos IEA, til Bloomberg.

"Markedet ser mere balanceret ud," lyder det videre.

Det er især det kinesiske forbrug, der ventes at falde. IEA forudser en reduktion i forbruget på 925.000 tønder om dagen fra Kina i april.

Der er dog stadig forventning om en vækst i olieforbruget globalt set. Det ventes at stige med 1,9 mio. tønder om dagen til et gennemsnit på 99,4 mio. tønder om dagen i år.

IEA har desuden skåret i forventningerne til de russiske forsyninger, som er delvist ramt af sanktioner. IEA venter en russisk produktion på 1,5 mio. tønder mindre i april sammenlignet med marts, og det fald er kun halvt så stort som tidligere estimeret.

Svindende kinesisk olieimport sender oliepriserne ned

Oliepriser stiger efter covid-lempelser i Shanghai

Oliepriserne stiger svagt trods Kinas forværrede coronaudbrud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også