Oliepriser stiger efter covid-lempelser i Shanghai

Lempelserne af lockdown i Shanghai omfatter kun nogle boligområder, og myndighederne har indikeret, at fuld lockdown vil blive genindført i tilfælde af en stigning i smittespredningen.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF MARKETWIRE

Nyheder om spæde lempelser af coronarestriktionerne i Kinas største by, Shanghai, bidrager tirsdag morgen til en lille genopretning af oliepriserne efter mandagens bratte fald.

Det fremgår af Bloomberg.

De hårde restriktioner i Kina har de seneste dage været med til at presse oliepriserne, så nyheden om visse lempelser modtages positivt på markedet.

Den europæiske referenceolie koster tirsdag morgen 100,71 dollar mod 98,48 dollar mandag. Det er en stigning på 2,3 pct. efter et fald på 4,2 pct. mandag.

Prisen på den amerikanske WTI-future er endvidere steget 2,3 pct. efter et fald på 4 pct. mandag. WTI handler tirsdag morgen i 96,50 dollar for en tønde olie mod 94,29 dollar mandag eftermiddag.

Oliepriserne lå for omkring en måneds tid siden omkring 120 dollar per tønde, men siden er næsten hele stigning siden Ruslands invasion af Ukraine gået i sig selv igen.

"Det, vi ser, er en kortlivet genopretning af olieprisen, fordi investorerne ser stadig en stor usikkerhed i forbindelse med de negative konsekvenser af en stigning i corona i Kina, og hvad det vil gøre ved vækst og efterspørgsel," siger senioranalytiker i VI Investment i Seoul, Will Sungchil Yun til Bloomberg News.

Lempelserne af lockdown i Shanghai omfatter kun nogle boligområder, og myndighederne har indikeret, at fuld lockdown vil blive genindført i tilfælde af en stigning i smittespredningen.

Det har mildest talt været en tumultarisk periode for oliepriser siden slutningen af februar med invasionen af Ukraine, stigende spændinger i Mellemøsten, corona-udbrud i Kina og strammere pengepolitik i USA.

Invasionen - og de efterfølgende skarpe stigninger i priserne - har fået USA og allierede til at frigive strategiske oliereserver for at tæmme stigende energipriser.

Alt imens har topdiplomater hos OPEC fortalt EU, at den globale oliekrise i kølvandet på Ruslands invasion har været ude af organisationens kontrol.

EU-lande splittede over energi-sanktioner mod Rusland

Ny aftale slækker på krav til energiafgrøder for at øge biogasproduktion

Minister: Ingen danske olieselskaber har brudt sanktioner ved kobling til oligark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også