Total Energies sælger fra i Storbritannien

Den franske oliekæmpe afhænder britiske minoritetsandele i en handel, der kan runde en milliard kroner.
Foto: Total Danmark
Foto: Total Danmark

Investeringsselskabet Kistos Energy overtager Total Energies' femtedel i felterne Greater Laggan Area i den britiske del af Nordsøen. Kistos køber ligeledes den franske oliekæmpes andel på 20 procent i gasanlægget på Shetland samt aktiver i flere efterforskningslicenser.

Det bekræfter Total Energies i en pressemeddelelse mandag.

Handlen beløber sig i første omgang til 125 mio. dollar – eller 835 mio. danske kr. Der er dog flere muligheder for, at beløbet stiger. Først allerede i 2022, hvor beløbet alt afhængig af gasprisen kan stige med op til 40 mio. dollar.

Siden kan prisen vokse yderligere, hvis licensparterne formår at udvikle et fund tilhørende en af efterforskningslicenserne.

I første ombæring skal handlen imidlertid godkendes af de britiske myndigheder. Sker det, overtager Kistos Energy en produktionsandel, som i fjor udgjorde cirka 8.000 tønder olieækvivalenter om dagen.

Total Energies vil fortsat eje 40 pct. af felterne i området, mens Ineos og Rockrose UKCS15 Limited i lighed med Kistos ejer 20 procent hver.

 

Odfjells CEO Kristian Mørch efterlyser handling bag kundernes grønne ambitioner

Mærsk og Total Energies strides med Skat om tocifret milliardbeløb

Grønt boom: Konkurrenter vil følge i hælene på dansk sværvægter

Forureningen fra den globale skibsfart fortsatte med at vokse i 2021 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også