Oliepriser retter sig efter større fald mandag

Det geopolitiske problemstillinger i Østeuropa og Mellemøsten bidrager til bekymringer for forstyrrelser i olieleverancerne, hvilket er understøttende for oliepriserne.
Foto: Tony Gutierrez/AP/Ritzau Scanpix/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Foto: Tony Gutierrez/AP/Ritzau Scanpix/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
AF MARKETWIRE

Oliepriserne ligger tirsdag morgen lidt højere end niveauet ved dansk børslukketid mandag.

Mandag tog priserne et ordenligt dyk, på en dag hvor der generelt var panikstemning på de globale finansmarkeder, og hvor der også kom svingninger på råvaremarkedet.

Prisen på en tønde brent-olie lå mandag formiddag omkring 88,50 dollar, men frem til tidligt på aftenen faldt den til dagens lavpunkt på lige over 85 dollar, før den begyndte at kravle opad igen.

Tirsdag morgen er futuresprisen for brent på 86,84 dollar per tønde mod 86,08 dollar mandag kl. 17. Den amerikanske referenceolie, WTI, koster samtidig 83,71 dollar per tønde mod 83,08 dollar mandag.

Det geopolitiske problemstillinger i Østeuropa og Mellemøsten bidrager til bekymringer for forstyrrelser i olieleverancerne, hvilket er understøttende for oliepriserne.

En russisk invasion i Ukraine kan ifølge Bloomberg News potentielt have omfattende implikationer for energi- og råvaremarkederne, herunder for olie og gas.

Risikoen for at det sker i løbet af de næste uger er mere end 50 pct., vurderer analytiker Helima Croft fra RBC Capital Markets, ifølge Bloomberg News.

Halliburton slår forventninger og leverer overskud i fjerde kvartal

Forsker går skarpt i rette med Total Energies' brændstofsrapport

Norsk olieselskab vil på børsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også