EnergiWatch

Halliburton slår forventninger og leverer overskud i fjerde kvartal

Det amerikanske olieserviceselskab overgår analytikernes forventninger til salget og lever godt af ikke mindst større efterspørgsel på olieboringer.

Foto: RICHARD CARSON/REUTERS / X01366

Halliburton nød i fjerde kvartal godt af en stigende efterspørgsel på blandt andet boring af oliebrønde i 2021 med bedre end ventede tal på toplinjen og driften.

Det skriver selskabet i sit regnskab.

Omsætningen landede i fjerde kvartal på 4,28 mia. dollar. Her var ifølge analytikerne adspurgt af Bloomberg News ventet en omsætning på 4,09 mia. dollar. Det er samtidig en vækst på 32 pct. sammenlignet med fjerde kvartal af 2020.

Driftsresultatet endte på 550 mio. dollar mod ventet 528,5 mio. dollar og et driftsunderskud på 96 mio. dollar i samme periode året forinden.

Her overraskede især forretningen for blandt andet boring af oliebrønde med et driftsoverskud på 269 mio. dollar mod ventet 226 mio. dollar.

Tilbagebetalte skatter på 409 mio. dollar betød samtidig, at Halliburton på bundlinjen realiserede et overskud på 827 mio. dollar mod et underskud på 227 mio. dollar i fjerde kvartal af 2020.

Topchef og formand i Halliburton, Jeff Miller, ser den positive udvikling fortsætte også i fremtiden.

"Jeg er glad for den accelererende flerårige fremgang. Jeg venter, at makromiljøet for industrien vil forblive understøttet, og at de internationale og nordamerikanske markeder vil fortsætte deres sideløbende vækst," siger han i regnskabet.

Aktien i olieselskabet stiger mandag eftermiddag 1,4 pct. til 27,92 dollar i det amerikanske formarked.

 

Pensionsbranchens grønne milliarder er spækket med sorte investeringer

Danske Bank og Finans Danmark udfordrer tilsynet i spørgsmål om bæredygtige fonde

Danske Bank vil fordoble antallet af grønne fonde

Efter afsløring af sort olie i grønne fonde slår tilsynet fast: Bæredygtige fonde skal investere bæredygtigt

Danske Bank sælger sorte olieselskaber til klimabevidste kunder 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs