Maersk Drilling sikrer kontrakt på to boringer i den hollandske Nordsø

Maersk Drilling har sikret en ordre fra hollandske ONE-Dyas til boreriggen Maersk Resolute, der skal bore to oliebrønde i den hollandske del af Nordsøen.
Det oplyser Maersk Drilling i en meddelelse onsdag morgen.
Ordren har en værdi på omkring 6,9 mio. dollar og ventes idriftsat i december 2021 med en fast varighed på 84 dage.
Med i kontrakten er to boreoptioner.
Maersk Resolute er i forvejen placeret i hollandsk offshore-terræn og udmærker sig ved et særligt boresystem, der omdanner udledt nitrogenoxid fra boringen til vand og ilt.
Samlet forurener Maersk Resolute 98 pct. mindre nitrogenoxid, fremgår det af meddelelsen.
Noble-aktionær overvejer at stemme mod fusion med Maersk Drilling