Saudi-Arabien: OPEC+ kan ikke løse naturgaskrisen

OPEC+ har lovet at øge den daglige produktion af olie med 400.000 tønder hver måned, men afviser at gøre mere.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF MARKETWIRE

OPEC+ kan ikke mindske de stigende priser på naturgas ved at øge olieproduktionen, mener energiminister i Saudi-Arabien, Prins Abdulaziz bin Salman.

Det skriver Bloomberg News.

"Vi anser vores rolle som ekstremt begrænset," sagde den saudiske energiminister, om oliealliancen, ved Ceraweek India Energy Forum onsdag.

Han mener ikke, at problemet ligger i tilgængeligheden af råolie, og sætter spørgsmålstegn ved, hvem der vil bruge det til elproduktion.

Siden sensommeren er prisen på naturgas eksploderet som følge af manglen på råvaren i Europa og Asien.

Også olieprisen er steget, da nogle elproducenter har skiftet til brugen af råolie, der er mindre volatilt, hvilket skyldes at OPEC+ har forpligtet sig til en øget produktion, skriver Bloomberg News.

Prins Abdulaziz bin Salman siger, at efterspørgslen på olie kan stige med 500-600.000 tønder per dag, hvis vinteren på den nordlige halvkugle bliver koldere end normalt.

Potentiel øget efterspørgsel vil dog være begrænset, da mange generatorer som bruger gas har svært ved skifte til brugen af olie, der desuden forurener væsentligt mere.

OPEC+, der anføres af Rusland og Saudi-Arabien, og i alt består af 23 lande, har lovet at øge den daglige produktion med 400.000 tønder for hver måned.

Oliepriserne stiger efter lempelser af coronarestriktioner

Danske Bank: Den rekordhøje oliepris har nået toppen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også