EnergiWatch

Total Energies får nye kræfter i toppen

Med tre nye chefer på plads styrker Total Energies ledelsen, der også får et dansk navn på direktørpost.

Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix

Med tre nye titler har Total Energies fået styr på ledelsen.

Det drejer sig blandt andet om dansk/franske Helle Kristoffersen, der bliver direktør for strategi og bæredygtighed. Helle Kristoffersen har været i det franske energiselskab siden 2011, hvor hun bestred en stilling indenfor strategi og softwareløsninger. Siden september 2016 har hun siddet på posten som senior vicedirektør indenfor strategi og corporate affairs i afdelingen for gas, vedvarende energi og strøm.

Dertil bliver Namita Shah direktør for den nye afdeling Onetech, der skal dække R&D og projekter, mens Nicolas Terraz bliver direktør for produktion og efterforskning.

"Vi er glade for at kunne byde velkommen til Nicolas Terraz, der er ny direktør for efterforskning og produktion, i ledelsen. Jeg vil gerne takke Arnaud Breuillac for præstationerne på området under hans lederskab siden 2014," siger Patrick Pouyanné, adm. direktør for Total Energies.

"I tilføjelse har ledelsen besluttet at samle vores tekniske hold med ansvar for operation og projekter og vores R&D-hold i en samlet enhed under navnet Onetech. Namita Shah, der har bevist sine effektive lederevner som direktør for personale og CSR, skal lede reorganiseringen. Med Onetech gearer vi op til at accelerere vores omstilling til et bredt energiselskab."

Totalenergies skifter ud på dansk toppost

Total Energies sætter mål om klimaneutralitet i Esbjerg før 2025

Mere fra EnergiWatch

Fabrikker lukker på grund af høje energipriser

Stigende energipriser tvinger nu producenter af gødning og stål til at lukke fabrikker. Sværvægteren Yara lukker en række europæiske fabrikker, hvilket sender et klart signal om, at der er udsigt til voldsomme prisstigninger på gødning.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs