Råvarer: Stigende priser på olie og guld - prisfald på kobber

"Oliepriserne stiger i håb om, at væksten i efterspørgslen efter olie vil overstige udbudsvæksten på trods af spredningen af den meget smitsomme Delta-variant af covid-19," skriver råvareanalytiker.
Foto: CHRISTIAN HARTMANN/REUTERS / X90079
Foto: CHRISTIAN HARTMANN/REUTERS / X90079
AF RITZAU FINANS

Guldprisen presses op onsdag, da bekymringer over en stigning i tilfældene af coronavirus Delta-varianten opvejer en stærkere dollar og højere obligationsrenter, mens investorer ventede på de amerikanske inflationsdata senere på dagen.

"Langvarige Delta-virus bekymringer giver nogen kapitalstrømme mod guld i den asiatiske handelssession, men metallet kæmper stadig med at komme sig efter dykket i mandags," siger analytiker Stephen Innes fra SPI Asset Management.

Onsdag morgen koster en troy ounce guld 1734,10 dollar mod 1726,20 dollar tirsdag eftermiddag.

Sølv koster samtidig 23,40 dollar per ounce mod 23,38 dollar tirsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller slår den styrkede dollar igennem på prisgrundlaget. Samtidig har mineselskabet BHP Group og fagforeningerne ved Escondida-kobberminen i Chile - verdens største - indgået en foreløbig aftale om en ny overenskomst, og en truende strejke er derved udgået.

Et ton kobber koster onsdag morgen 9484,00 dollar mod 9508,75 dollar tirsdag eftermiddag.

På oliemarkedet er der stigende priser.

"Oliepriserne stiger i håb om, at væksten i efterspørgslen efter olie vil overstige udbudsvæksten på trods af spredningen af den meget smitsomme Delta-variant af covid-19," skriver råvareanalytiker Vivek Dhar fra Commonwealth Bank i Sydney i et notat ifølge Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 70,47 dollar mod 70,97 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 68,09 dollar mod 68,74 dollar tirsdag eftermiddag.

Medie: Esvagt sat til salg af kapitalfonde

Prisfald stoppet og markederne stabiliseret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også