Atlantic Petroleum: Penge fra Orlando sikrer overskud

Der er igen grønne tal på bundlinjen hos det færøske olieselskab, efter at partneren Decipher er begyndt at betale en del af indtægterne fra Orlando-produktionen til Atlantic Petroleum.
Foto: Atlantic Petroleum
Foto: Atlantic Petroleum
AF RITZAU FINANS

Atlantic Petroluem har i årets første tre måneder vendt et underskud til et overskud, da koncernen siden januar har modtaget licensbetalinger fra sin partner på olieproduktionen i Orlando-feltet.

Det fremgår af koncernens kvartalsregnskab.

Omsætningen var fortsat i ikke-eksisterende, men på baggrund af betalingerne fra partneren Decipher fik Atlantic Petroleum i perioden fra januar til og med marts et driftsresultat, EBIT, på 6,2 mio. kr. mod et minus i samme periode sidste år på 9,2 mio. kr.

Resultatet før skat landede samtidig på 2,6 mio. kr. mod et minus på 7,0 mio. kr., og de to samme tal er at genfinde på linjen for resultatet efter skat.

Atlantic Petroleum hænger stadig på en stor gæld til sine banker på 58 mio. kr., hvilket er en stigning fra 55 mio. kr. fra et år før, men ganske tæt på niveauet ved årsskiftet.

"Bestyrelsen vil prioritere en løsning på selskabets gæld. Atlantic Petroleum er i en dialog med sine hovedkreditorer. Målet er at restrukturere selskabets gæld i 2021. Dette vil afhænge af markedsforholdene og præstationen i Orlando-feltet, men bestyrelsen forventer fremskridt i 2021," hedder det i regnskabet.

Atlantic Petroleum solgte Orlando-feltet til Decipher i 2017, men fastholdt en økonomisk interesse i det i form af en ret til en del af indtægterne fra produktionen.

Atlantic Petroleum skal derfor modtage kommission på 2 pct. af bruttoomsætningen fra Orlandos første 5 mio. tønder olie og 4,35 pct. på den efterfølgende produktion. I januar begyndte Atlantic Petroleum at modtage licens på 2 pct.

Atlantic Petroleum fastholder forventningen til 2021 om at generere en positiv pengestrøm.

Produktionen i Orlando startede i marts 2019, men i et niveau svarende til 3.000 tønder olie per dag mod ventede 10.000. Derfor er Atlantic Petroleum først i år begyndt at modtage licensbetaling fra partneren, men netop derfor ser koncernen ud til i år at kunne skabe positive pengestrømme.

 

Atlantic Petroleum får underskud på mere end 100 mio. i 2020 

Atlantic Petroleum risikerer nedskrivning på 35 mio. kr.

Færøsk olieselskab kan få opgraderet omstridt nøgleaktiv 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også