EnergiWatch

Færøsk olieselskab kan få opgraderet omstridt nøgleaktiv

Det britiske olieselskab Decipher vil "maksimere værdien" på Orlando-feltet, som udgør en stor del af forretningsgrundlaget hos færøske Atlantic Petroleum.

Foto: Atlantic Petroleum

Decipher barsler med planer om at sanktionere et projekt, der skal forbedre Orlando-feltet i begyndelsen af næste år.

Det skriver mediet Energy Voice.

Decipher har sat en kontrakt i udbud for at finde et selskab, som kan udskifte pumpesystemer på platformen, som ligger i den nordlige del af den britiske Nordsø. Det vil kunne "maksimere værdien" på feltet, lyder det fra det Aberdeen-baserede selskab. Arbejdet offshore skal efter planen foregå i andet kvartal af 2022.

I samme ombæring oplyser Decipher, at det har nedjusteret sit reserveestimat på feltet fra 9,9 mio. tønder til 6,6 mio. tønder – inklusive det, der allerede er blevet produceret. Feltet indledte produktionen i marts sidste år.

Decipher købte i 2017 tre fjerdele af feltet fra Ione Energy, og siden overtog selskabet de resterende 25 pct. fra det færøske selskab Atlantic Petroleum, som er børsnoteret i Danmark.

Ikke i fulde omdrejninger

Som EnergiWatch flere gange har beskrevet, blev det i den forbindelse aftalt, at Atlantic Petroleum efter de første 50 mio. dollar i bruttoindtægter fra feltet skulle modtage 2 pct. af indtægterne fra de første 5 mio. tønder olie produceret – og 4,35 pct. af de resterende indtægter.

Oprindeligt blev der kalkuleret med en peak-produktion på cirka 10.000 tønder olie om dagen, men Orlando er ikke nået over 5.000 af slagsen endnu, fordi anlægget ikke har været effektivt nok.

I skrivende stund ligger Decipher dog i strid med Atlanctic Petroleum, fordi sidstnævnte mener, at grænsen for, hvornår de første betalinger skulle fra feltet skulle tilfalde, færingerne, er blevet overskredet.

Det er Decipher imidlertid uenige i, så i september kom det frem, at der ifølge salgsaftalen skal laves en ekspertvurdering for at udrede tvisten.

 

Atlantic Petroleum håber på positiv pengestrøm næste år 

Atlantic Petroleum bestrider partners produktionsopgørelse

Atlantic Petroleum håber stadig på positiv pengestrøm 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs