Brancheorganisation ser muligt britisk oliestop som et angreb på klimadagsordenen

Det vil ikke være gavnligt for klimaet at sætte punktum for den britiske olieudvinding, mener industriens største brancheorganisation.
Foto: Andy Buchanan/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Andy Buchanan/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er ikke gået ubemærket hen hos Oil and Gas UK (OGUK), at mediet The Telegraph søndag har beskrevet, at den britiske regering både overvejer at lade de nuværende olie- og gaslicenser ophøre i 2040 samt at nægte at tildele nye licenser til efterforskning.

I en kommentar på organisationens hjemmeside lyder det, at olieindustrien var blandt de første i Storbritannien til at sætte mål om netto-nuludledning i 2050 og nå halvvejs dertil i 2030.

Mike Tholen, der er bæredygtighedsdirektør hos Oil and Gas UK, mener, at samarbejde imellem sektorerne må være løsningen på at levere på de britiske klimamålsætninger.

"Enhver neddrosling af aktiviteterne ved at begrænse licenserne risikerer at gå ud over Storbritanniens muligheder for en klimaneutral fremtid, ligesom det vil skade vores hjemlige værdikæde, øge energiimporten og skubbe job og kvalifikationer ud af landet," lyder det.

Mike Tholen påpeger desuden, at olieindustrien har stor fokus på brintteknologi og lagring af CO2, og at branchen er klar til at foretage store investeringer, som kan skubbe Storbritannien i den rigtige retning.

Ifølge The Telegraph overvejer de britiske politikere ikke kun at begrænse produktionen i den britiske Nordsø, men også om man skal fastholde det nuværende regelsæt omkring olieudvindingen.

Da et bredt flertal i Folketinget i starten af december satte en slutdato på olieudvindingen i 2050 og sløjfede de tilbagevendende udbudsrunder, skete det med brugen af et nøgleargument om, at andre lande siden måtte forventes at følge trop med lignende tiltag.

 

Briterne lurer på oliestop 

Dan Jørgensen: Fin balance mellem signalværdi og ny olieproduktion

Dansk olieproduktion lukker i 2050 – udbudsrunderne forsvinder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også