Halliburtons salg og driftindtjening faldt mindre end ventet

Den justerede driftsindtjening er faldet med 36 pct. til 350 mio. dollar, hvilket er bedre end analytikernes forventning.
Foto: Andrew Cullen/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Cullen/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske olieservicekoncern Halliburton har leveret et mindre end ventet fald i både salg og indtjening i fjerde kvartal, hvor der også meldes om pæn fremgang i forhold til kvartalet forinden.

Aktien indikeres 1,0 pct. højere i formarkedet, efter at den fredag dykkede med 4,7 pct.

Salget er i fjerde kvartal styrtdykket med 38 pct. til 3,24 mia. dollar, hvilket er lidt mere end analytikerprognosen på 3,21 mia. dollar.

Salget i Nordamerika er dykket med 47 pct. til 1,24 mia. dollar, hvor analytikerkonsensus lød på 1,15 mia. dollar.

Her er dog tale om en fremgang på 26 pct. i forhold til tredje kvartal, og den fremgang var drevet af højere aktivitet inden for stimulering og kunstig løft på den amerikanske landjord såvel som højere brøndkonstruktionsaktivitet.

Salget i Mellemøsten og Asien er dykket med 32 pct. til 931 mio. dollar, hvilket skuffer i forhold til analytikernes forventning på 990,2 mio. dollar.

Den justerede driftsindtjening er faldet med 36 pct. til 350 mio. dollar, hvilket er bedre end analytikernes forventning på 304,9 mio. dollar. Det er dog en stigning på 27 pct. i forhold til tredje kvartal.

"Jeg er optimistisk med hensyn til det aktivitetsmomentum, jeg ser i Nordamerika, og jeg forventer, at den internationale aktivitet vil bunde ud i første kvartal i år," siger koncernchef Jeff Miller.

Halliburtons driftsindtjening dykker mindre end ventet

Halliburton overrasker positivt på indtjening 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også