Halliburton overrasker positivt på indtjening

Olieserviceselskabet skuffer på omsætningen i nyt kvartalsregnskab, men lander et bedre justeret resultat end ventet.
Foto: Richard Carson/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Richard Carson/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske olieselskab Halliburton falder i formarkedet mandag, efter at selskabet er kommet med regnskab for andet kvartal.

Her viste regnskabet overraskende positive takter for det justerede resultat per aktie, der landede på 5 cent mod ventede minus 11 cent ifølge estimater indsamlet af Factset.

Nettoresultatet landede dog på negative 1,68 mia. dollar mod et overskud på 75 mio. dollar samme periode sidste år. Det skyldes primært, at Halliburton har måttet nedskrive for 1,1 mia. dollar i kvartalet.

Omsætningen i andet kvartal skuffede analytikerne, da den faldt med 46 pct. til 3,2 mia. dollar. Her var på forhånd ventet en omsætning på 3,31 mia. dollar.

Aktien falder 0,6 pct. i formarkedet til 13 dollar efter kortvarigt at have været ned med 2,5 pct. umiddelbart efter regnskabsaflæggelsen.

 

Olieserviceselskab lukker venezuelanske aktiviteter som følge af sanktioner 

Maersk Drilling forlænger norsk kontrakt til 171,6 mio. kr.

Amerikansk oliefeltsleverandør ser forbedret industri i 2019 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også