OPEC sænker efterspørgselsprognose for 2021

Det forventes nu, at efterspørgselen på olie blot vil være 89,99 mio. tønder om dagen i 2021. I 2019 var efterspørgslen 99,76 mio. tønder om dagen.
Foto: CHRISTIAN HARTMANN/REUTERS / X90079
Foto: CHRISTIAN HARTMANN/REUTERS / X90079
AF RITZAU FINANS

Organisationen af olieeksporterende lande, OPEC, sænker sit estimat for olieefterspørgslen til næste år, og trimmer også prognosen for 2020 en smule.

Det fremgår af oliekartellets månedsrapport.

I 2021 venter OPEC nu en stigning i olieefterspørgslen på 5,9 mio. tønder om dagen til 95,89 mio. tønder dagligt.

Dermed er estimatet trimmet med 350.000 tønder om dagen i forhold til organisations prognose for sidste måned.

Det skriver Reuters.

For 2020 er estimatet justeret marginalt ned til en global efterspørgsel på 89,99 tønder om dagen fra 90,01 mio. tønder om dagen i forrige månedsrapport.

Til sammenligning lå efterspørgslen i 2019 på 99,76 mio. tønder om dagen.

Oliepriserne er steget betydeligt de seneste måneder, understøttet af udsigten til udvikling af covid-19-vacciner, der kan være med til at øge aktiviteten i verdensøkonomien.

En tønde af den europæiske referenceolie, brent, koster mandag ved 16.30-tiden præcis 50 dollar mod et niveau ved udgangen af oktober på 38,40 dollar.

Stort norsk udbygningsprojekt leverer nu olie

Coronakrisen har ført til største fald i elforbrug i 50 år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også