Coronakrisen har ført til største fald i elforbrug i 50 år

Den globale efterspørgsel efter elektricitet i 2020 forventes at falde med omkring 2 pct, ifølge IEA. Det er den største årlige tilbagegang siden midten af ​​det 20. århundrede.
Foto: Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Der er blevet brugt mindre elektricitet i 2020. Det skyldes coronakrisen og deraf faldende aktivitet i den globale økonomi. Sådan lyder en af konklusionerne fra Det Internationale Energiagentur, IEA, i organisationens første elmarkedsrapport.

Faldet i 2020 lyder på 2 pct., som er det største årlige fald i elforbruget siden midten af det forrige århundrede. Hvis man vil sammenligne med en anden stor krise i nyere tid, lød faldet efter finanskrisen på 0,6 pct. i 2009.

Det er dog ikke alle lande, der har haft et fald i forbruget af elektricitet. I Kina har man derimod set en stigning i forbruget på 2 pct. Det er dog stadig en betydeligt lavere stigning end landet har haft de forgange år i landet, der står for 28 pct. af verdens samlede elforbrug.

Og grunden til, at Kina alligevel har oplevet en stigning efter at have været ret så hårdt ramt af coronavirus, kommer af, at Kina som følge deraf lavede flere tiltag for at mindske spredningen af virussen betydeligt.

"Efter at have gennemført strenge sundhedsforanstaltninger tidligt på året og oplevet efterfølgende fald i efterspørgslen på el i første kvartal, har Kina oplevet en vækst i efterspørgslen hver måned siden da," lyder det i rapporten.

Efterspørgslen fandt da også sin vej tilbage til et nogenlunde normalt niveau mange steder i verden i løbet af sommeren og efteråret, men USA, Indien, Europa, Japan, Korea og Sydøstasien ser ud til at opleve et fald i elforbruget for 2020.

Vedvarende energi vokser

Selvom coronakrisen har været hård for flere brancher, er der dog nogen, der alligevel har oplevet en stigning i produktionen. Mens elproduktion fra både kul ser ud til at ende med et fald på 5 pct. og atomkraft et fald på 4 pct. forventes den samlede produktion for vedvarende energi at stige med 7 pct. for hele 2020.

I det kommende år forventer IEA også, at det særligt er inden for den vedvarende energi, at vi vil opleve en stigning i produktionen, mens energiproduktionen fra kul dog også forventes at at stige.

"Langsigtede kontrakter, prioriteret adgang til elnettet og vedvarende installation af nye anlæg understøtter stærk vækst i vedvarende elproduktion," lyder det fra IEA.

Elproduktion fra vedvarende energi, især vind- og solcelleanlæg, forventes at nå nye højder i 2021. Her regner IEA med, at man inden for de to vedvarende energikilder vil se en udvidelse af deres markedsandel til 29 pct. i 2021 fra 28 pct.  i 2020.

Atomkraft forventes også at vokse ca. 2,5 pct., mens kulfyret produktion forventes af stige med omkring 3 pct.. Gasfyrede anlæg forventes at øge produktionen med ca. 1 pct. ifølge IEA.

Coronakrisen sænker energieffektiviseringer

Vedvarende energi er på vej til rekordudvidelse i 2021

IEA ser ingen tegn på globalt oliepeak

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også