Oliepriserne holdes oppe af vaccine-optimisme

Udsigten til flere landes godkendelse af coronavacciner har holdt oliepriserne oppe.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Ritzau Finans

Oliepriserne stiger svagt torsdag morgen, efter at oliemarkedet tilsyneladende har rystet den overraskende stigning i de amerikanske råolielagre af sig. Udsigten til flere landes godkendelse af coronavacciner har holdt oliepriserne oppe.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 49,09 dollar mod 48,72 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 45,78 dollar mod 45,29 dollar onsdag eftermiddag.

Det amerikanske energiministerium (EIA) meldte onsdag om en lagerstigning på i alt 15,2 mio. tønder råolie mod analytikernes forventninger om et fald på 1,42 mio. - den næststørste amerikanske råoliebeholdning der nogensinde er registreret, oplyser Bloomberg News.

Meldingen ramte umiddelbart oliepriserne negativt, men de løftes torsdag morgen af det voksende håb blandt investorerne om en stigning i olieefterspørgslen i kølvandet på potentielle vaccinegodkendelser.

"Optimismen over de kommende coronavacciner er fremherskende og fortsætter med at begrænse et voldsomt fald i oliepriserne," siger Stephen Innes, som er chefmarkedsstrateg i handelsselskabet Axi, til Reuters.

Ifølge Reuters er der udsigt til, at USA kan starte en udrulning af vaccinationen mod coronavirusset allerede i den kommende weekend.

Et panel af rådgivere mødes torsdag for at drøfte, hvorvidt de skal anbefale Pfizer-Biontech-vaccinen til anvendelse i nødstilfælde til USA's føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed.

Canada har som det seneste land godkendt en coronavaccine og vil ifølge Bloomberg News påbegynde vaccinationen af borgerne i næste uge.

På andre dele af råvaremarkedet ses der et fald i guldpriserne, mens kobberpriserne løftes.

Torsdag morgen koster en troy ounce guld 1840,15 dollar mod 1848,05 dollar onsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber torsdag morgen 7726,5 dollar mod 7687 dollar onsdag eftermiddag.

Chefstrateg: Opec og oliepris taber uden produktionsudskydelse

Total understreger genkomsten af Europas olietop

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også