Maersk Drilling får kontrakt med hollandske Petrogas

Maersk Resillient skal bore tre brønde over de kommende 110 dage.
Foto: Maersk Drilling
Foto: Maersk Drilling
RITZAU FINANS

Maersk Drilling har fået kontrakt med hollandske Petrogas om at bore tre brønde med jack-up riggen Maersk Resillient.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

De tre brønde skal bores ved felterne B13 og A12 i den hollandske del af Nordsøen under særligt hårde vilkår, som den er bygget til.

Kontrakten ventes at begynde november 2020 og ventes at vare 110 dage. Ifølge Maersk Drilling har kontrakten en værdi på omkring 9,4 mio. dollar.

De to parter er også blevet enige om, at Maersk Drilling får eksklusiv mulighed for at arbejde på flere af Petrogas' planlagte projekter i den hollandske sektor i 2021 og 2022.

Samtidig annulleres en tidligere indgået kontrakt med Petrogas North Sea om boring af en brønd i Birgitta-feltet i den britiske del af Nordsøen.

Maersk Drilling vil få kompensation for den annullerede kontrakt og bevarer retten til at bore Birgitta-brønden for Petrogas North Sea i 2021.

Drilling-aktien steg onsdag med 0,1 pct. til 131,70 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også