Equinor får kritik for at ville udnytte klimatopmøde

Det var en fejl af Equinor at kontakte de britiske myndigheder for at spørge, hvad olieselskabet kunne få ud af at sponsorere FN's klimatopmøde. Det erkender Equinor over for det norske medie E24.
Foto: Alastair Grant/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Alastair Grant/AP/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun BP og Shell, der – som The Guardian har kunnet beskrive – har været i dialog med de britiske myndigheder om, hvilken rolle, oliegiganterne ville kunne spille i forbindelse med det kommende FN-klimatopmøde; COP26.

Også Nordens største olieselskab, Equinor, tog i oktober sidste år fat i de britiske myndigheder for at undersøge mulighederne for at sponsorere klimamødet, som finder sted i Glasgow næste år. Her spurgte en ansat hos Equinor, hvilken form for synlighed Equinor ville kunne få ved at sponsorere eventen, og hvad det ville koste.

Det skriver E24, hvortil Arild Hermstad, som er næstformand i Miljøpartiet, kalder forespørgslen for "uhørt".

"At have tunge fossile selskaber, som bærer en stor del af ansvaret for klimakrisen, som sponsorer, vil bidrage til at undergrave klimaforhandlingerne og deres legitimitet," siger han til mediet.

Erik Haaland, talsmand hos Equinor, erkender da også, at den skriftlige forespørgsel aldrig skulle have været sendt:

"Vi har ingen planer om at sponsorere COP26. Der blev sendt en e-post i fjor, som ikke reflekterer vores syn på det her. Vi har hverken taget det videre eller har nogen planer om et sponsorat," siger han til E24.

 

Equinor: Strejke lukker fire oliefelter  

Equinor skærer 30 procent af sin efterforskningsarm

Nu bliver verdens første flydende vindpark i storskala bygget 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også