EnergiWatch

Norsk oliestrid har lagt pres på gigantfelt

Det har skabt tvivl om aktiviteterne ved Johan Sverdrup-feltet, at 43 medarbejdere er gået i strejke.

Foto: PR / Equinor

En verserende lønstrid imellem den norske fagforening Lederne og brancheorganisationen Norsk olje og gass truede onsdag morgen produktionen på det enorme felt Johan Sverdrup.

Det var i hvert fald, hvad Lederne gav udtryk for i en meddelelse på sin hjemmeside, efter at 43 medarbejdere var gået i strejke.

Men Equinor, som er operatør på Johan Sverdrup, har siden skudt spekulationerne til jorden igen.

"Nej, det er ikke rigtigt, at vi lukker Johan Sverdrup. Produktionen fortsætter som normalt," siger Equinors pressetalsmand, Morten Eek, til det norske medie E24.

Talsmanden tilføjer, at Equinor er ved at undersøge, hvilke konsekvenser strejken kommer til at få. Det ventes, at nogle aktiviteter på feltet må skæres ned, men ifølge Equinor bliver det relateret til opgaver, der ikke har direkte at gøre med produktionen.

Norsk olje og gass vurderer, at en nedlukning af Johan Sverdrup ville føre til et produktionsfald på 470.000 tønder olie om dagen. Det svarer til omkring 12 procent af den samlede norske olieproduktion.

Lønforhandlingerne om de norske oliearbejdere har allerede ført til enighed mellem Norsk olje og gass og de to største forbund, Industri Energi og Safe.

Dermed er det kun Lederne, der mangler at falde en aftale på plads med.

 

Aker Solutions lander stor elektrificeringsordre på oliefelt

Eldar Sætre går af som topchef i Equinor

Equinor leverer overraskende milliardoverskud midt i corona-krisen

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere