Prisfald sender Brent-olien i laveste niveau siden 2002

Oliepriserne bliver presset i bund af dels corona-virusset og oliepriskrigen mellem Saudi-Arabien og Rusland.
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
AF RITZAU FINANS

Oliemarkedet falder yderligere mandag morgen, hvor prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, sendes ned i det laveste niveau siden november 2002.

Prisfaldet skyldes ifølge Reuters, at der ikke vises tegn på en opblødning i oliepriskrigen mellem Saudi-Arabien og Rusland, mens coronavirusset fortsat vejer tungt på økonomierne og dermed den ventede globale efterspørgsel.

Futures på en tønde Brent koster mandag morgen 23,34 dollar mod 24,26 dollar fredag eftermiddag klokken 17. Den amerikanske WTI-olie-future handles samtidig i 20,41 dollar mod 21,21 dollar fredag eftermiddag.

Saudi-Arabien udtalte fredag, at der ikke forhandles med Rusland om en mulig løsning på den aktuelle priskrig. Udtalelsen kommer, selv om presset på de to nationer gradvist øges af blandt andre USA.

Ifølge Lachlan Shaw, råvarechef i National Australia Bank, kan der dog også sås tvivl om effekten af en eventuel samarbejdsaftale.

"Opec, Saudi-Arabien og Rusland vil måske kunne komme til enighed, men de kan ikke gøre så meget (i forhold til olieprisniveauet, red.). Coronavirussets effekt på efterspørgslen er simpelthen bare for stor," vurderer Lachlan Shaw over for Reuters.

"Virkeligheden er, at de globale olielagre vil blive fyldt op på et par måneder, hvis intet ændrer sig - og det vil ramme priserne hårdt," tilføjer han.

Den seneste prognose for udviklingen i efterspørgslen spår nu en samlet tilbagegang på 15 til 20 mio. tønder om dagen. Det betyder ifølge analytikere, at store produktionsnedskæringer også vil være nødvendige udenfor Opec-samarbejdet.

Virusudbruddet har desuden medført, at oliefutures nu er dyrere end prisen på en tønde olie til øjeblikkelig levering - en tilstand, der på råvaremarkedet går under navnet "contango".

Det baner vejen for, at flere handlere vil holde på olien og dermed skabe et kunstigt markedsoverskud.

Olieprisen dykker på kold luft mellem saudierne og russerne

Rusland vil til forhandlingsbordet i oliepriskrig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også