Wintershall Dea går videre med udbygning af dansk oliefelt

Kraftige nedjusteringer rokker ikke ved den tyske gasgigants udviklingsplaner i Danmark, hvor et stort fund bliver tænkt i udbygningen af Ravn-feltet. Samtidig gør selskabet klar til at bore en ny brønd i Nordsøen.
Wintershall DEA blev for tre år siden producent i den danske del af Nordsøen, men selskabet har ikke tænkt sig at stoppe ved det. | Foto: Wintershall DEA - PR
Wintershall DEA blev for tre år siden producent i den danske del af Nordsøen, men selskabet har ikke tænkt sig at stoppe ved det. | Foto: Wintershall DEA - PR

Det kan godt være, at Wintershall Dea skal skære omkring 100 mio. euro af efterforskningsbudgettet for 2020, mens også capex til produktion og udvikling er blevet barberet ned.

Men det får ingen betydning for den tyske gas- og oliekæmpes engagement i den danske Nordsø.

Det oplyser Wintershall DEA over for EnergiWatch.

I et joint venture med Gazprom er Wintershall Dea operatør på Ravn-feltet, hvor partnerskabet opererer under navnet Wintershall Noordzee. Selskabet har igennem længere tid haft planer om at udvide området omkring Ravn, og de fortsætter uforandret:

"I 2020 vil vi fortsætte med at evaluere reservoirets egenskaber fra produktionen af Ravn-1-brønden i tråd med vores koncept om, at vi vurderer ved at udvikle," oplyser Wintershall Dea i et skriftligt svar.

I august sendte Wintershall Noordzee en kommerciel erklæring afsted til myndighederne som tegn på, at selskabet var færdig med at bore nye vurderingsbrønde som led i licensen.

Dermed slog Wintershall Noordzee fast, at det var på vej med et udviklingsprogram for feltet.

Storfund spøger

Således arbejder Wintershall Noordzee videre med det projekt, der kaldes "Greater Ravn Area".

Feltet ligger tæt ved den dansk-tyske grænse. Platformen ved Ravn er ubemandet, og det selv-opererede anlæg indledte produktionen i 2017. Feltets brønde fører over fire kilometer ned under havoverfladen til det dybeste niveau, der nogensinde har været produceret fra i dansk oliehistorie.

Produktionsstarten markerede afslutningen på den første fase af projektet.

"Efter at første fase af Ravn-udviklingen er overstået, ser Wintershall Noordzee nu på, hvilke muligheder, der er for at udvikle Greater Ravn Area," oplyser Wintershall Dea.

Wintershall DEA har flere fund, som kan tænkes ind i denne udbygning. Ikke mindst Hibonite-fundet, påpeger selskabet selv.

Hibotnite blev boret i 2013 og estimeres at rumme omkring 100 mio. tønder olieækvivalenter. Området omkring Ravn indeholder desuden strukturerne Heulandite, Haukite og Heno.

Greater Ravn Area er et udviklingsprojekt, som Wintershall Dea er i gang med nær søgrænsen til Tyskland. Selskabet undersøger mulighederne for at udvide områdte omkring Ravn-feltet og inddrage flere andre fund i konceptet. | Foto: Nordsøfonden
Greater Ravn Area er et udviklingsprojekt, som Wintershall Dea er i gang med nær søgrænsen til Tyskland. Selskabet undersøger mulighederne for at udvide områdte omkring Ravn-feltet og inddrage flere andre fund i konceptet. | Foto: Nordsøfonden

Tidligere har også fundene Elly og Luke været tænkt ind i en mulig udbygning. Dem fik Wintershall Noordzee råderet over i forbindelse med 7. udbudsrunde, men ved udgangen af sidste år opgav selskabet licensen.

Hvis det hele ender med en større produktionsplatform, vil det ellers give mulighed for at koble andre fund på. Men uanset hvordan Ravn-planerne falder ud, lægger Wintershall Dea op til at fastholde et aktivt engagement i dansk sektor.

"Wintershall Noordzee har haft en langvarig tilstedeværelse i Danmark og har fortsat en strategi om at levere energi til Europa herfra. Derfor starter vi også nye projekter, som for eksempel Ravn-feltet," skriver selskabet.  

Ny efterforskningsbrønd på vej

Derudover står Wintershall Dea i spidsen for en kommende efterforskningsboring, Vibe-1, i den østlige del af Central Graven.

Der bliver tale om HPHT-boring, hvilket vil sige, at undergrunden her omfatter højt tryk og høje temperaturer. Boringen er planlagt til en dybde af cirka 4,3 kilometer og har One-Dyas og Nordsøfonden med som partnere med andele på henholdsvis 30 og 20 pct.

Oprindeligt var boringen planlagt til foråret 2020. Nordsøfonden oplyser til EnergiWatch, at den ventes at blive lidt forsinket, mens Wintershall Dea blot bemærker, at arbejdet med planlægningen skrider fremad.

Dermed er der igen kommet lidt skred i boringerne i den danske del af Nordsøen, efter en årrække uden en eneste boring. Da Hess Denmark i efteråret borede tørt med Jill-brønden, var der således ikke blevet boret siden 2015.

Hess Denmarks fejlslagne boring kostede i omegnen 25 mio. dollar. Det svarer til cirka 172 mio. danske kr.

Vibe-1-brønden bliver det næste efterforskningsprojekt i den danske del af Nordsøen. Den skal finde sted i den østlige del af Central Graven med Wintershall Dea som operatør og One-Dyas og Nordsøfonden som partnere. | Foto: Nordsøfonden
Vibe-1-brønden bliver det næste efterforskningsprojekt i den danske del af Nordsøen. Den skal finde sted i den østlige del af Central Graven med Wintershall Dea som operatør og One-Dyas og Nordsøfonden som partnere. | Foto: Nordsøfonden

Aktive i Nordsøen

Med andre ord kan nye boringer være en dyr affære. Og som hovedregel betyder lavere oliepriser desuden et lavere aktivitetsniveau i industrien, hvilket forventes at betyde færre nye projekter.

Siden nytår er oliepriserne mere end halveret som følge af coronavirussets fremkomst og en strid mellem de største olieproducenter i verden.

Derfor blev Wintershall Dea's topchef, Mario Mehren, spurgt ind til selskabets aktivitetsplaner i Nordsøen, da Wintershall Dea forleden fremlagde sit årsregnskab:

"Forretningsmiljøet overalt i verden er presset af de lave oliepriser, men jeg mener, at Wintershall Dea står godt rustet til det," bemærkede han.

"Vi er ved at udvikle felter i både Storbritannien og Danmark, og vi har lige taget hul på produktionen fra Sillimanite-feltet i Storbritannien," lød det også fra direktøren.

Wintershall Dea har også andele i de tre Ineos-opererede oliefelter Cecilie, Nini og Nini Øst, som ligger i Central Graven.

Selskabet blev en realitet i maj efter en fusion af Wintershall og DEA.

 

Wintershall DEA skruer markant ned for investeringerne 

Wintershalls vicedirektør frygter investorflugt fra olie

Wintershall vil være det største olie- og gasselskab i Europa 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også