Energistyrelsen har onsdag d. 22.1 sendt en indvending mod dele af Informations artikel, der citeres i nedenstående. Denne fremgår i sin fulde ordlyd nederst i artiklen.

Nye beregninger, som er foretaget på et "meget usikkert og foreløbigt" grundlag, viser, at Danmarks CO2-udledninger vil stige med 6,2 mio. ton CO2 frem mod 2050, hvis regeringen beslutter at tildele nye olielicenser som led i 8. udbudsrunde.

Det er Energistyrelsen, der har sendt beregningerne til Information via Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

"Det er en betragtelig merudledning, vi taler om her. Det viser endnu en gang, at hvis vi gennemfører den 8. udbudsrunde, så tager vi ikke det globale ansvar, som verden lige nu skriger på," siger Mads Flarup Christensen, generalsekretær for Greenpeace Norden, til avisen.

Undersøger konsekvenserne

Det er snart et år siden, at Energistyrelsen kunne meddele, at den havde modtaget fem ansøgninger fra olieselskaber, som vil bore efter olie og gas i den danske undergrund. Ansøgningerne er fordelt på de fire selskaber Total, Mol Dania, Lundin Norway og Ardent Oil.

På det tidspunkt var det planen, at der skulle forelægge et svar på ansøgningerne et halvt års tid senere.

Men først kom et folketingsvalg i vejen og siden slog den nye energiminister Dan Jørgensen (S) fast ved et samråd i slutningen af oktober, at han ville sætte undersøgelse i gang af, hvad en gennemførelse vil betyde for ikke mindst miljø og økonomi.

Først derefter ville ministeren beslutte sig, lød det dengang. Og i torsdags valgte han så at give regeringen ekstra tid, da han besluttede at udskyde sin beslutning.

Nu er det således planen, at beslutningen skal træffes i forbindelse med klimahandlingsplanerne senere på året.

Vil ikke øge forbruget

Allerede op til samrådet i oktober var ministeren ellers under pres fra alle sine støttepartier. Både SF, De Radikale og Enhedslisten bad således regeringen om at sløjfe udbuddet af hensyn til klimaet.

I et folketingssvar den 2. oktober slog ministeren dog fast over for Alternativets energiordfører Rasmus Nordqvist, at en gennemførelse at udbudsrunden formentlig ikke vil medføre et øget olie- og gasforbrug på verdensplan.

"Det er umiddelbart Energistyrelsens vurdering, at udbuddet i Nordsøen ikke har reel betydning for prissætningen på verdensmarkedet, og derfor ikke forventes at have en synlig påvirkning af markedsprisen og dermed det samlede globale forbrug af olie og gas. Samtidig er der dog mange nuancer, som skal tages i betragtning," skrev ministeren.

Det er dog ikke kun forbruget, der skaber udledninger i olieindustrien. I sidste uge beskrev EnergiWatch, hvordan alene platformenes afbrænding af overskydende naturgas, flaring, udleder knap 200.000 ton CO2 hvert eneste år.

Udledningerne fra afbrændingen svarede i 2018 til 0,6 pct. af den samlede danske CO2-udledning.

Omvendt hæfter industrien sig ved, at den samlet set har en af de mindst udledende produktioner på verdensplan, hvorfor de samlede globale udledninger risikerer at blive større, hvis produktionen skifter hænder.

Desuden er et andet vigtigt parameter i overvejelserne for regeringen, at statskassen går glip af milliarder, hvis udbuddet sløjfes. Skatteministeriet har tidligere estimeret, at staten vil gå af i hvert fald et par milliarder, hvis olieselskaberne får nej til deres ansøgninger.

Energistyrelsen svarer

Nedenstående er Energistyrelsens svar til Informations konstatering af, at 8. udbudsrunde vil føre til CO2-udledninger på 6,2 mio. ton.

"Energistyrelsen har udleveret en vurdering af CO2-udledninger forbundet med forbruget af olie og gas svarende til de mængder, som forventes udvundet i forbindelse med 8. udbudsrunde. Disse tal kan ikke bruges til direkte at sige noget om klimaeffekten af et stop for 8. udbudsrunde.

De udleverede tal viser, at hvis der ses isoleret på effekterne af 8. udbudsrunde, skønnes det på et meget usikkert og foreløbigt grundlag, at et sådan stop isoleret vil resultere i en reduktion af leveret olie- og gasproduktion i størrelsesordenen 1,8 mio. m3 råolie og 0,6 mia.

Nm3 naturgas over en længere periode frem mod 2050. Dertil kommer en reduktion af forbruget af naturgas til flaring og egetforbrug i produktionen. Såfremt det antages, at olie og gas fra 8. udbudsrunde alene blev anvendt til forbrændingsformål, f.eks. til produktion af el og varme, vil udledningseffekten fra dette forbrug i alle årene samlet svare til 4,8 mio. ton CO2 fra råolie og 1,4 mio. ton CO2 fra naturgas.

Dette svarer dog hverken til klimaeffekten af en aflysning af 8. udbudsrunde på det globale CO2-regnskab eller i det danske CO2-regnskab. For hvis danske producenter skruer ned for olie- og gasproduktionen, reagerer verdensmarkedet med at skrue op for produktionen af fossile brændsler andre steder. Man vil også se et skift til andre brændsler, som for eksempel sol og vind, men også kul med et væsentligt højere klimaaftryk end olie og gas.

Det svære spørgsmål er, hvordan verdens forskellige energimarkeder præcist reagerer, for det er det, der er afgørende for klimaeffekten globalt set. Forskellige forskere og eksperter har ikke de samme vurderinger af de globale klimaeffekter. Alle er dog enige om, at der ikke vil være tale om en én til én effekt. Alt efter hvilke eksperter, der inddrages, vurderes den globale effekt at være betydeligt lavere – i nogle tilfælde nul."

Støttepartier presser minister for ny olielov 

Regeringen udskyder beslutning om ny oliejagt i Nordsøen

Nordsøindtægter rammer nulpunkt