IEA venter olieoverskud næste år

Opecs nylige produktionsnedskæring kommer ikke til at ændre på, at der bliver overudbud af olie i 2020. Det vurderer Det Internationale Energiagentur i ny rapport.
Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS OG ENERGIWATCH

Det Internationale Energiagentur, IEA, vurderer, at de internationale oliemarkeder fortsat vil være præget af overudbud til næste år. Det selv om Opec og dets partnere i det såkaldte Opec+ – der omfatter ti andre olieproducerende lande, hvoraf Rusland er den langt vigtigste – leverer på de for nyligt annoncerede produktionsbegrænsninger. Det skriver IEA i sin månedlige rapport ifølge Bloomberg News.

IEA venter, at olielagrene vil blive øget med 700.000 tønder om dagen i første kvartal, selvom Opec og partnere heriblandt Rusland ventes at implementere produktionsreduktionen på 2,1 mio. tønder om dagen, der blev aftalt i sidste uge.

Energiagenturet vurderer, at udbuddet uden for Opec vil vokse meget hurtigere end efterspørgslen. Udbuddet ventes især at være drevet af vækst i udbuddet fra amerikansk skiferolie. Yderligere ventes også ekstra udbud fra nye offshoreoliefelter i Brasilien, Norge og Guyana.

Olieproducenterne får dog lidt medvind fra efterspørgselssiden, hvor olieforbruget blev øget med 900.000 tønder om dagen i tredje kvartal, hvilket er tæt ved det dobbelte af efterspørgselsvæksten i andet kvartal.

Efterspørgslen ventes at accelerere endnu mere i 2020, idet olieforbruget ventes at blive øget med 1,2 mio. tønder om dagen – svarende til en vækst på cirka 1,2 pct. – til et gennemsnit på 101,5 mio. tønder om dagen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag formiddag 64,08 dollar sammenlignet med 63,30 dollar ved onsdagens danske lukketid, hvilket var en halv time efter at amerikanske lagertal sendte prisen ned med cirka 1 dollar per tønde.

Oliepriserne løftes af Opecs nye forventninger for 2020 

Børsnotering er et "stolt øjeblik" for Aramcos formand

Olieselskabs aktie stiger før første dag på børsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også