EnergiWatch

Kapitalfond meldes interesseret i salg af andel i naturgasfirma

Den amerikanske kapitalfond Blackstone overvejer angiveligt at sælge sin andel i en af største producenter af flydende naturgas i USA.

Foto: Mary Altaffer / AP / Ritzau Scanpix

Den amerikanske kapitalfond Blackstone overvejer angiveligt at sælge sin andel i Cheniere Energy Partners, der er en af de største producenter af flydende naturgas i USA.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til viden fra anonyme kilder tæt på sagen.

Ifølge nyhedsbureauets kilder arbejder Blackstone allerede med en rådgiver i forhold til et potentielt salg af sin andel af Cheniere Energy Partners.

Kapitalfonden, som for syv år siden investerede omkring 1,5 mia. dollar i Cheniere Energy Partners, prøver angiveligt at sikre sig en præmie for sin andel, der bliver forsøgt solgt til en lille skare af infrastruktur-, pensions- og forvaltningsfonde.

Ifølge Bloomberg News ejede Blackstone i midten af februar omkring 58 pct. af Cheniere Energy Partners, hvilket har en værdi af omkring 8,8 mia. dollar, skriver nyhedsbureauet.

Hverken repræsentanter fra Blackstone eller Cheniere Energy Partners har mandag ønsket at kommentere historien over for Bloomberg News.

På det amerikanske aktiemarked har nyheden givet luft under Blackstone-aktien, der stiger 4,5 pct. til 47,68 dollar.

Energibosser kræver mindre kontrol i ny energispareordning

Haldor Topsøe vil gøre biogas til en bedre forretning

Eon fastholder varmeforretning trods flere tilbageslag

Forsker: Nord Stream 2 trækker ansøgning for at sende et signal

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere