Danmark har været fanget som en lus mellem en russisk og en amerikansk negl, når det gælder den russiske gasrørledning Nord Stream 2, der skal gå fra Rusland til Tyskland.

Selskabet bag har trukket sin første ansøgning fra 2017 tilbage, og dermed vil ledningen ikke komme til at gå gennem dansk søterritorie.

"Det gør de, fordi de ikke kan vente på, at de danske myndigheder får sagsbehandlet. De er nødt til at komme videre og ved, at der kommer ikke et ja eller nej. De ønsker givetvis også at sende et signal," siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel.

Han mener overordnet, at den danske taktik om at forhale ansøgningen har været en succes, men de politiske problemer består.

Der er tale om en ansøgning fra april 2017 om at føre en 1224 kilometer lang gasledning gennem dansk søterritorie syd om Bornholm til Tyskland.

Selskabet har stadig to andre ansøgninger liggende hos Energistyrelsen. Disse går imidlertid andre veje rundt om Bornholm, hvor ledningerne ikke vil gå igennem dansk territorium. 

Ansøgningen til disse to kan kun afvises, såfremt hensyn til miljø eller skibstrafik taler for det. 

Selskabet bag Nord Stream 2 kunne uden problemer have lade ansøgningen ligge hos de danske myndigheder, men der er én god grund til, at det ikke er sket ifølge seniorforskeren.

"De har stadig to ansøgninger ude, men så ville de ikke sende det politiske signal om, at Danmark har trukket det i langdrag. Der kører et symbolspil," siger Flemming Splidsboel.

Han fremhæver, at der stadig vil komme en rørledning, som dog vil gå uden om dansk farvand.

"Det er måske det bedst mulige scenarie, men det har også noget at gøre med den politiske situation, hvor vi får nogle knubs. Men det er næsten umuligt at komme ud af den sag uden at få skrammer," siger Flemming Splidsboel.

USA vil gerne have Danmark til at tage afstand og sige klart nej, men så ville Danmark komme i karambolage med Rusland og Tyskland, der ønsker ledningen gennemført.

"Det er passiv aggressiv udenrigspolitik, hvor vi ikke gør noget og samtidig gør en helt masse. Men vi gør det ikke så direkte, som amerikanerne vil have. Vi siger ikke, at vi undlader at sagsbehandle, fordi vi ikke kan lide projektet," siger forskeren.

Nord Stream 2 er den anden gasledning fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen. 

Gasledningen skal årligt kunne transportere 55 milliarder kubikmeter naturgas. Gasmængden er nok til at forsyne 26 millioner europæiske hjem.

Professor om Nord Stream 2's retræte: Amerikanerne har "mast" os

Udenrigsminister: Vi er ikke længere indblandet i sagen om Nord Stream 2

Analyse: Danmark hænger i storpolitisk fiskeline efter russisk joker

Nord Stream 2 dropper rørledning gennem Danmark