Stort minus sender Atlantic Petroleums egenkapitalen dybere i rødt

Selvom tallene er skrevet med rødt på bundlinjen efter årets første tre kvartaler, forventer Atlantic Petroleum stadig, at man ved årets udgang har forvandlet farven til sort.
Foto: Atlantic petroleum / PR
Foto: Atlantic petroleum / PR
AF RITZAU FINANS

Atlantic Petroleum lavede et stort underskud i tredje kvartal, som sender selskabets egenkapital ud i et endnu mere negativt terræn.

Det fremgår af det færøske olieselskabs regnskab for tredje kvartal.

Selskabet, som er uden indtægter for tiden og faktisk har en negativ omsætning, lavede et negativt driftsresultat (EBIT) på 14,4 mio. kr., og på bundlinjen blev der tabt 16,0 mio. kr. efter skat. Det sender den samlede bundlinje for årets første tre kvartaler ned på minus 9,6 mio. kr.

Dermed var egenkapitalen nede på minus 90,2 mio. kr. ved udgangen af tredje kvartal og bankgælden oppe på 68,3 mio. kr.

Til gengæld har Atlantic Petroleum i november modtaget 17,4 mio. kr. af de norske myndigheder i skatterefusion, og derfor fastholder selskabet sin forventning om et plus på bundlinjen i 2017.

Atlantic Petroleum udpegede sidste uge Graeme Fawcett som ny midlertidig topchef. Hans opgave bliver at evaluere selskabets strategiske muligheder, inklusive opkøb eller et frasalg af virksomheden.

Graeme Fawcett afløser fredag Ben Arabo, der sagde op i slutningen af september, da han havde fundet et andet job.

Atlantic Petroleum udpeger direktør: Han skal se på salg af selskabet

Færøsk olieboss skal være topchef for ombrust bank

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Ge Vernova

GE sagsøges for designfejl på 1,5 GW vindmøller

For abonnenter

Læs også