Dong-direktør: USA-havvind kan starte et godt sted på omkostningskurven

Rent omkostningsmæssigt skal Dong ikke starte fra scratch i USA, fortæller direktøren for Nordamerika, der mener, at man kan lukrere på de europæiske erfaringer.
Foto: Fred.Olsen Windcarrier
Foto: Fred.Olsen Windcarrier
AF RITZAU FINANS

På baggrund af læringskurven fra offshore-vind i Europa vil der være mulighed for at starte et stykke nede af omkostningskurven for de første store amerikanske havvindmølleprojekter.

Det vurderer Dong Energys chef for Nordamerika, Thomas Brostrøm, i et interview med Ritzau Finans i Anaheim i Californien.

Dong Energi skal ved årets udgang aflevere et bud på, hvilken pris det kan etablere havvindenergi i den amerikanske stat Massachusetts for. Og her vil erfaringerne fra selskabets udvikling i Europa naturligvis spille ind - for meget kan overføres direkte til amerikanske projekter.

"Det er stort set samme vindforhold og stort set samme vanddybder, du taler om, og det vil være den samme teknologi, du kan bruge. Der, hvor du har en forskel, er, at du ikke har en lokal forsyningskæde," siger Thomas Brostrøm.

Og så er det jo et nyt marked, hvor man skal lære at forstå tingene, så der er måske en større risiko, når det er første gang. Men i princippet burde du kunne gå ind et pænt sted nede ad omkostningskurven.

"Det er klart, at du har lavet det hårde arbejde i Europa, og det kan du profitere af herovre," siger han.

Massachusetts kommer inden udgangen af juni med detaljer for det bud, som Dong og de andre involverede skal komme med forventeligt omkring december, mens resultatet af auktionen forventes i foråret 2018.

Dong-direktør: Spejder efter nye projektmuligheder i USA - gerne i New York

Wind Europe: Auktioner kan drive spektakulære prisreduktioner

Dong Energy står foran vigtig dyst med amerikansk storsatsning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også