Amerikansk finanskæmpe beroliger skeptikere i DONG-sag

Investeringsbanken Goldman Sachs forsikrer politiske skeptikere om, at investeringen i DONG er langsigtet.
/ritzau

I kølvandet på at et politiske flertal i Folketinget gerne ser den danske energikoncern DONG opsplittet i to selskaber, slår den amerikanske investeringskæmpe Goldman Sachs, der kommer til at eje 19 procent af aktierne i DONG, nu fast, at det ikke er en mulighed.

"Som det er beskrevet i et aktstykke, og som det nævnes specifikt i DONG Energys vedtægter, er det ikke hensigten eller muligt at sælge de særlige rettigheder på gasinfrastruktur, der ejes af DONG, til andre ikke statslige selskaber," siger Sophie Ramsay, der er talskvinde for Goldman Sachs i en skriftlig udtalelse.

Goldman Sachs forsikrer samtidig, at investeringen i DONG "er langsigtet".

EnergiWatch har tidligere skrevet om, at Goldman som den eneste af de tre nye medejere af DONG Energy får afgørende indflydelse på en række beslutninger i selskabet.

Goldman får unik vetoret i DONG

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Det sker ved, at den nye ejer i flere tilfælde får unikke vetorettigheder.

Et politisk flertal ser dog gerne, at DONG splittes op i en statsejet enhed med ansvar for den danske energiforsyning - og et kommercielt selskab med ansvar for eksempelvis DONGs mange havvindmølleparker.

DF-formand: Corydon har kørt os over

Udmeldingen fra den politiske opposition kommer samtidig med, at Goldman Sachs er på vej ind som aktionær i DONG Energy - et forhold som EU Kommissionen netop har godkendt.

Politikerne vil ifølge Børsen sikre, at det, der betegnes som "kritisk infrastruktur", forbliver under statens kontrol. De Konservatives finansordfører, Mike Legarth, mener, at alt det, som ikke falder ind under den kategori, kan lægges over i et privat selskab.

Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser forslaget. Det er alt for tidligt at begynde at tale om en opsplitning af Dong, lyder det i et skriftligt svar til Børsen.

"En sådan opsplitning af Dong Energy vil være kompliceret og kræve lang tids forberedelse. Den er samtidig ikke forenelig med det behov for at skaffe kapital til Dong Energy, der opstod i slutningen af 2012," forklarer Corydon.

Efter tilførslen af de 11 milliarder kroner i Dong ser ejerandelen således ud: Staten ejer cirka 60 procent, Goldman Sachs cirka 19 procent, ATP fem procent og PFA to procent.

Avis: Goldman vil sælge olierør i Nordsøen

DF-formand: Corydon har kørt os over

/ritzau

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også