Tidl. toprådgiver: Stop DONG's biomasse-spekulation

Milliarddyre ombygninger af kraftværker til biomasse er spekulation i afgifter og ingen garanti for CO2-reduktioner, lyder det fra tidligere europæisk toprådgiver. DONG afviser kritikken.

Milliarddyre "grønne" ombygninger af danske kraftværker kan koste samfundet dyrt.

For det er skrivebordsøvelser og fuldstændig ude af trit med virkeligheden, at biomasse pr. automatik regnes for CO2-neutralt.

Sådan lyder det fra tidligere toprådgiver i EU og medlem af Klimakommissionen, Jørgen Henningsen, i et opråb til landets energipolitikere.

Han vil blandt andet have sat en stopper for ombygningen af tre danske kraftværker, som DONG Energy og Hofor planlægger.

“Det er kun økonomisk tænkning. De gør det, fordi de kan tjene penge, selvom de selvfølgelig siger, at de er glade for mere bæredygtig energi. DONG får en økonomisk gevinst, men det er finansieret via statsbudgettet,” siger Jørgen Henningsen, der har skrevet et 'memorandum' til politikerne, til EnergiWatch.

Biomasse under en kam

I klimaregnskaber opfattes al biomasse som CO2-neutralt, men biomasse er reelt kun klimaneutralt, hvis nye træer vokser frem og indfanger den mængde CO2, der udledes, når de fældede træer brændes af.

Det er der dog ingen garanti for i dag, lyder det fra Jørgen Henningsen, som advarer imod en ombygning af Amagerværket, Skærbækværket og Studstrupværket, der efter planen skal fyre med træpiller og træflis i stedet for kul og gas.

Haldor Topsøe øjner milliarder i ny teknologi

Amagerværket er ejet af Vattenfall, men Hofor overtager det ved årsskiftet og begynder en 1,2 mia. kr. dyr ombygning, så det kan fyre med flis i 2016.

Amagerværket skal ombygges for milliardbeløb 

Skærbæk- og Studstrupværket er begge ejet af DONG og står ligeledes foran milliarddyre biomasse-ombygninger - alene Skærbækværket skal ombygges for 1,8 mia. kr.

Uberettiget duksestatus

Men medmindre selskaberne garanterer, at de træer der fyres med faktisk genplantes, er klimagevinsten til at overse, lyder det fra Jørgen Henningsen.

Så handler det kun om, at selskaberne sparer afgifter ved hjælp af milliard-ombygningerne.

Afgiftsmæssigt er der nemlig stor forskel på biomasse, kul og gas.

Miljøagentur advarer mod biomasse

Førstnævnte er beskattet markant lavere end de to sidstnævnte, fordi biomasse har status af klimaduks.

Det betyder, at værker der fyrer med biomasse sparer afgifter, selvom atmosfæren ikke nødvendigvis spares for CO2.

“Der er ingen overensstemmelse mellem den måde, man regner på, og det der i virkeligheden sker,” siger Jørgen Henningsen.

Økologisk Råd: Bør laves om

Han bakkes op af sekretariatsleder hos Det Økologiske Råd, Christian Ege. Han mener, at politikerne begår en fejl, når de sidestiller al biomasse.

“Problemet er, at med den måde man opgør det på, tæller biomasse som helt CO2-neutralt. Det burde det ikke, og det bør man lave om på,” siger han.

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Jørgen Henningsen efterlyser en ordning, der garanterer, at biomassen faktisk er CO2-neutralt.

Det kunne f.eks. ske ved, at energiselskaberne tvinges til at stille med en bankgarantier, der udløses, hvis det efterfølgende viser sig, at den biomasse der hentes i lande som USA, Canada og Rusland og transporteres til Danmark ikke er blevet genetableret.

“Kan det ikke dokumenteres, skal de betale pengene tilbage,” siger han.

Biomasse har forskellige klimaaftryk

Jørgen Henningsen opfordrer politikerne til at skelne mellem forskellige former for biomasse. Mens træer og skove kan tage generationer om at rejse sig, bliver biomasse som halm hurtigt reetableret. Det betyder, at halm hurtigere optager den CO2, der udledes når det afbrændes, mens afbrændning af træ giver CO2-udledninger, som indfanges over en markant længere årrække.

“Man kan rimeligt antage, at halmen kommer igen, men er det træpiller fra en skov, der tager 50 år om at blive genetableret, er det et problem. Biomasse opfører sig i en klimamæssig henseende meget forskelligt,” siger Jørgen Henningsen.

Christian Ege fra Det Økologiske Råd mener ikke, at biomassefyrede kraftværker er en "blivende løsning."

Men han accepterer de milliarddyre ombygninger af kraftværkerne som en "midlertidig løsning".

"Det er meget vigtigt, at vi kommer væk fra kul. Hvis det viser sig, at en del af træpillerne kommer fra træ, som fældes uden at der genplantes tilstrækkeligt, så kan man skærpe kravene og sige, at de her træpiller vil vi ikke bruge. På den måde er ombygningen ikke spildt, så kan man skifte leverandør,” siger Christian Ege.

DONG: Bruger primært affaldstræ

Koncerndirektør i DONG Energy, Thomas Dalgsgaard, mener, at Jørgen Henningsen skyder over målet i sin kritik.

"Der findes god og dårlig biomasse, og hvis træpiller og træflis skal have den ønskede CO2-reducerende effekt, skal det komme fra bæredygtig skovdrift. Derfor efterlyser vi også internationale eller EU-baserede krav til bæredygtig skovdrift, og vi er i gang med at udarbejde vores egne bæredygtighedskriterier," skriver han pr. mail.

Men hvordan sikrer I jer, at den biomasse, der fyres med, faktisk er CO2-neutral?

"De træpiller og flis, vi bruger, er primært affaldstræ fra moderne, effektivt drevne skove, hvor mængden af biomasse er konstant eller voksende over tid. Derfor kan skoven hele tiden optage den samme mængde CO2, og derfor betragter vi biomassen herfra som CO2-neutral. Vores leverandører skal sikre, at der sker en konstant genplantning, så den samlede mængde af skov forbliver intakt eller stigende, så optaget af CO2 ikke mindskes."

Jørgen Henningsen mener ikke, at der er sikkerhed for, at biomassen er så bæredygtig, som DONG siger.

“Så vidt jeg kan se, har vi ingen garanti for, at ombygningen vil ske på en måde, så de træpiller, der bliver brugt, lever op til det, de skal,” siger han.

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også